Lønudvikling på vågeblus

Rådighedstillæg til kommunalt ansatte magistre er et af lyspunkterne i en lønstatistik, der generelt peger på lav eller slet ingen reallønsfremgang.

Af Helle Reedtz Funder

Bedst at være ung i kommunerne og gammel i staten

Kampen for at DM’ere skal have samme ret til rådighedstillæg som djøf’erne, har båret frugt. Den nye lønstatistik viser, at kommunalt ansatte fuldmægtige får mere i løn end deres kolleger, som fx er specialister i teknik- og miljøforvaltningerne.

Retten til rådighedstillæg for generalister i kommunerne betyder, at yngre medlemmer i kommunerne nu har en højere løn end tilsvarende i staten. Omvendt er lønudviklingen i staten, hvor man primært har større individuelle kvalifikationstillæg, til fordel for ældre medlemmer. Det er kort sagt en fordel at være ung i kommunerne og gammel i staten.

Et godt råd til TR:
”Den tydelige sammenhæng mellem rådighedstillæg og positiv lønudvikling kan bruges fremadrettet”, siger leder af DM Offentlig Lotte Espenhain.

Dels viser statistikken, at mellem 800 og 1.500 kommunalt ansatte magistre, som ikke får rådighedstillæg i dag, burde få tillægget. Dels kan man arbejde på nøje at få beskrevet kvalifikationerne hos de kolleger, som ikke har ret til rådighedstillæg.

”Kolleger, som ikke har ret til tillægget, skal selvfølgelig ikke sakke agterud i lønudviklingen, og derfor ligger der en vigtig opgave i at få beskrevet deres kvalifikationer, så de kan følge deres kolleger lønmæssigt,” siger Lotte Espenhain.

Privatansatte på vej op

På det private område ser tallene lidt bedre ud end sidste år. De privatansatte DM’ere har i år fået en gennemsnitlig lønstigning på 4,5 procent mod 4procent sidste år. Det betyder, at de privatansatte holder deres realløn.

Men statistikken viser, at lønstigningen har en slagside for de ældste medlemmer. De ældste privatansatte havde nemlig en lønstigning på 2,3 procent, mens de yngste steg 6,2 procent.

Og branchemæssigt viser statistikken også store udsving i gennemsnitslønnen, ligesom den har gjort tidligere. Ansatte i bioteknologiske virksomheder tjente 30 procent mere end ansatte, som arbejder med privat jobformidling.

Et godt råd til TR:
Den store lønforskel mellem de forskellige brancher på privatområdet betyder, at TR kan have fokus på at bruge statistikkerne strategisk.
”Inden for de traditionelle lavtlønsområder vil det være en god ide ikke udelukkende at bruge statistikken for sit eget område, men også skelne til den generelle lønstatistik og til statistikken fra sammenlignelige brancher, når man skal forhandle løn,” siger leder af Privatområdet i DM Liselotte Jespersen.

Ujævn lønudvikling på universitetsområdet

Mest kritisk ser lønudviklingen ud inden for undervisnings- og forskningsområdet. For flere universitetsansatte er der sket en reallønsnedgang, som er til at tage og føle på. Professorer og adjunkter er nogle af dem, der ikke er fulgt med forbrugerprisindekset på 1,8 procent.

Omvendt har ph.d.’erne en pæn lønudvikling på 4,4 procent siden 2010, som skyldes, at de fortsat stiger på basislønskalaen. Flere af de administrativt ansatte på universiteterne kan også glæde sig over en mindre reallønsfremgang, mens institutlederne stiger med iøjnefaldende 9,1 procent.

Lektorerne på universiteterne har haft en samlet lønstigning på 1,9 procent og holder dermed lige netop reallønnen. Men lønstatistikken viser, at der er forskel på en lektorløn, alt efter hvor man er ansat. IT-Universitet i København er det universitet, der lønner sine lektorer bedst. På andenpladsen kommer Danmarks Tekniske Universitet, mens RUC ligger som nummer tre.

På Aarhus Universitet får en lektor godt 41.000 kroner om måneden, mens de i København får knap 41.000 kroner.

Et godt råd til TR:
Tillæg er afgørende for de lønforskelle, der viser sig mellem universiteterne, og det giver god grund til åbenhed og samarbejde om løn på tværs af institutionerne.

”Vi kan se, at der både er forskel fra universitet til universitet og fra fagområde til fagområde, og derfor kan det være en rigtig god ide, at tillidsrepræsentanterne på tværs af universiteterne får talt om lønstrategi,” siger konsulent i DM Charlotte Fog-Nielsen.

Lederne stiger mest

Uansat ansættelsesform og ansættelsessted tegner lønstatistikken et billede af, at lederne har den højeste reallønsfremgang.

”Det er en god nyhed, blandt andet fordi vores erfaring er, at det også kan give rum for en positiv lønudvikling på medarbejdersiden,” siger næstformand i DM Peter Grods Hansen. ”God ledelse skal selvfølgelig belønnes, og det er min erfaring, at ledelsen i det offentlige er blevet professionaliseret betydeligt over de seneste år.”

Men Peter Grods Hansen understreger samtidig, at den forholdsvis gode udvikling blandt lederne ikke kan fjerne bekymringen for en reallønsudvikling blandt menige medarbejdere, der på det private område er lav og på det offentlige område reelt er gået i stå.