Kerneopgaven

Kend forretningen og få indflydelse på kerneopgaven.

Af Anna Dalsgaard

Kender I det, at lederen kommer og siger: du må endelig sige til, hvis det bliver for meget? Spurgte Anders Raastrup Kristensen i sit oplæg om det grænseløse arbejde på TR-dagen i DM 22. november 2012. Oplægget handlede naturligt nok meget om selvledelse og om, at det er blevet den enkeltes ansvar at sætte grænserne for arbejdet.

”Men vi skal udfordre det individuelle ansvar, og den udfordring håber jeg, DM tager op”, sagde han.

Tre niveauer for selvledelse

Anders Raastrup Kristensen forsker i det grænseløse arbejde og mener, der findes tre niveauer for selvledelse:

• Arbejdsaktiviteter. At finde den produktive balance
• Arbejdsopgaver. At lære at afgrænse arbejdsopgaverne
• Kerneopgaver. At kende forretningen.

 
Den produktive balance handler ikke kun om grænsen mellem arbejde og familie/fritid. Det handler også om at finde en balance for, hvor meget vi kan arbejde, og det er ikke ualmindeligt at flytte grænserne for hvor meget søvn vi skal have, hvornår vi er for syge til at arbejde, og om vi arbejder i weekender og ferier.

Og der er mange grunde til, at vi flytter grænserne.

”Vi føler ofte en stor forpligtelse over for kollegerne, når vi fx er syge, og de venter på et bidrag fra os. Det kan godt få os til at arbejde, når vi er syge. Desuden kommer der sjældent nogen og tager opgaverne, mens vi er syge, så det kan også være et incitament til at arbejde”, siger Anders Raastrup Kristensen, som også mener der er en tendens til, at vi vil nå mere og mere.

Når det handler om at afgrænse arbejdsopgaverne, mener Anders Raastrup Kristensen, det er vigtigt, at lære afgrænsningens kunst.

”Arbejdsopgaven er grundlæggende uklar og defineres ofte undervejs eller først efter, at den er løst. Det ville være rigtig godt, hvis tillidsrepræsentanterne arbejdede for, at afgrænsningen bliver en del af den daglige ledelse og noget, man fx kan tale om til MUS.

Afgrænsningen kan fx handle om:

• Til hvilken kvalitet skal opgaven løses?
• Hvornår skal opgaven leveres? Det kan både handle om pålagte og selvvalgte deadlines.
• Hvad er medarbejderen ansvarlig for?
• Skal opgaven løses i samarbejde med andre?
• Hvordan skal opgaven evalueres?

Kerneopgaven

Anders Raastrup Kristensen taler om kerneopgaven som den centrale arbejdsopgave og altså det, vi skal arbejde med. Tidligere gav kerneopgaven ofte sig selv, og medarbejderne definerede selv kerneopgaven. Men på det moderne arbejdsmarked bliver kerneopgaven ofte defineret af andre udefrakommende interessenter og bliver ofte omdefineret. Politireformen, sundhedsvæsenet og universiteterne er gode eksempler på arbejdspladser, hvor kerneopgaven er blevet omdefineret.

”Hvis kerneopgaven ændres eller omdefineres, kan det betyde, at medarbejderne skal udføre andre opgaver, og at de bliver nødt til at lave noget, som ikke giver mening. Det kan føre til mistrivsel og utilfredshed med arbejdet”, siger Anders Raastrup Kristensen, som mener, at fagforeningerne kan spille en vigtig og aktiv rolle med at hjælpe medarbejderne med at definere kerneopgaverne.

En måde at gøre det på, er at søge indflydelse på kerneopgaven, og det kræver, at man forstår forretningen lige så godt som ledelsen gør det.

En offentlig arbejdsplads har mange interessenter. Ud over ledelsen og medarbejderne, er der fx politikere og borgere.

”Hvis I som tillidsrepræsentanter har talt med interessenterne inden ledelsen gør det, kan I være medspillere og være med til at definere og afgrænse kerneopgaverne”, siger Anders Raastrup Kristensen.