Decentral løn
DM overvejer, om man skal gå ind i drøftelser om mere decentral løn i det offentlige. Derfor var det et emne på TR-dagen.
Af Anna Dalsgaard
Ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2011 besluttede parterne at lave et serviceeftersyn af arbejdstid og lønvilkår frem til næste overenskomst i 2013. Aftalen kom i kølvandet på en overenskomst, hvor Finansministeriet pressede på for at få flere individuelle lønforhandlinger i det offentlige. Et krav, der forventes at komme i spil igen ved OK 13, hvor arbejdsgiversiden vil presse på for mere decentral løndannelse.
DM’s formand Ingrid Stage introducerede emnet og sagde blandt andet, at det er svært at blive ved med ikke at levere noget, når Finansministeriet kræver øget decentral løndannelse, samt at DM kun kan forvente støtte fra GL, hvis man vælger helt at afvise kravet.
”Jeg synes, vi skal gå ind i drøftelser med de øvrige AC-forbund om mere decentral løndannelse. For hvis vi vælger at stå uden for, får vi noget trukket ned over hovedet, og så er det bedre at være med og få indflydelse”.
Mere for mindre
For at belyse emnet fra flere sider, havde TR-netværket, som arrangerede TR-dagen, inviteret Søren Rotvig Erichsen, kontorchef fra Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen), Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening samt Lena Granqvist, Sveriges Akademikers Centralorganisation til at holde oplæg om decentral løn.
Søren Rotvig Erichsen fra Moderniseringsstyrelsen sagde, at den offentlige sektor står over for nogle bastante udfordringer, både når det handler om økonomi og demografi.
”Vi skal levere mere for mindre. I fremtiden vil vi have færre medarbejdere og færre penge, og derfor skal vi være resultatorienterede. Vi må finde nye måder at organisere os på og være mere fleksible. Og man kan spørge, om det nuværende aftalesystem understøtter dette”.
”Vores påstand er, at vi har en masse, vi bør kigge på, blandt andet regler, der ikke hænger sammen med den måde, vi arbejder på”, sagde han.
Moderniseringsstyrelsen ønsker mere rammeprægede aftaler og en overenskomst med mulighed for at tilrettelægge arbejdet bedre.
”Og vi mener, det er vigtigt at koble løn op på indsats og resultater”, sagde Søren Rotvig Erichsen.
Anders Bondo Christensens budskab var, at lønstrukturen skal passe til arbejdsopgaverne på de enkelte områder, og at man derfor ikke skal tale om decentral løn over en bred kam.
”Fx har en friskole med 15 lærere en lille lukket økonomi. Og hvis de skal have decentral løn, kommer de ikke på lejrskole, for pengene er ikke til det. Vi har en kage, der skal skæres, og hvis vi ikke skærer den i lige store del, vil nogle slet ikke få noget, for der kommer ikke pludselig flere penge i folkeskolen. Vi producerer jo ikke noget,” sagde han.
Individuel løn kræver sin chef
I nabolandet Sverige har akademikerne individuel løn, som de selv forhandler.
Lena Granquist, økonom i Sveriges akademikers centralorganisation (Saco) sagde, at det blandt andet er udtryk for en individualisering af samfundet, hvor især de unge siger: ”Jeg ved, hvad jeg kan og vil, og jeg vil gerne tale for mig selv”.
Hun sagde videre, at individuelle lønforhandlinger kræver noget nyt og andet både af cheferne og tillidsrepræsentanterne, for at det kan fungere:
”Chefen skal coache og motivere i stedet for at pege fingre. Det er nemmere at sige til medarbejderne, at beslutningerne træffes ovenfra, men det duer ikke, når man forhandler løn med den enkelte, og derfor er det også vigtigt, at den leder man forhandler med har mandat til at forhandle. Vores undersøgelser viser, at det betyder noget for lønnen, at den man forhandler med, har mandatet”.
”Det er også vigtigt, at medarbejderne forbereder sig godt inden lønforhandlingen, og her har tillidsrepræsentanterne en vigtig rolle i at rådgive og støtte”, sagde Lena Granquist.
Herhjemme har man en tendens til at sige, at lønforskellen mellem kvinder og mænd bliver endnu større, hvis den enkelte selv skal forhandle sin løn. Men i Sverige er det omvendt. Her viser undersøgelser, at det kan betale sig for kvinder at forhandle selv.
Lena Granquist mener, at nogle af forklaringerne er, at individuel løn kan modvirke statistisk diskriminering, hvor kvinder behandles som en stor gruppe.
”Lønforhandlingen er et rum, hvor man under formelle rammer skal fortælle, hvad man kan. Det giver kvinderne mulighed for at vise, hvad de præsterer. Lederen er samtidig tvunget til at tage stilling til det enkelte individ og grunden til den enkeltes løn”, siger hun.
Efter oplæggene skulle tillidsrepræsentanterne drøfte decentral løn i workshopper, og den formelle del af dagen sluttede med en paneldebat om decentral løn. Paneldeltagerne var DM’s formand Ingrid Stage, DM’s næstformand og formand for DM Offentlig Peter Grods Hansen samt Anders Hamming, sektorformand for Forskning og videregående uddannelse.