DM | NYHEDER OG KALENDER | DM i medierne
 

DM i medierne


Forskningsstrategi: Skaf penge eller forsvind
Penge er vigtigere end forskningens indhold, viser en ny forskningsstrategi fra Kemi på Danmark Tekniske Universitet. Og uden penge er det ud af vagten. Ledelsesekspert kalder det en trusselsstrategi, mens fagforening mener, at den type universitetsledelse breder sig. DM’s formand Ingrid Stage mener, at det er svært at få øje på den faglige argumentation. ”Hvor mange eksterne midler eller ph.d.er man får, siger ikke noget om forskningskvalitet. Det siger noget om, hvad der in, og hvad der kan sælges”, siger Ingrid Stage, der ikke er overrasket over strategiens ordlyd: ”Den ligger i forlængelse af tendenser, vi har set i lang tid, men der bliver lagt et kolossalt pres på forskerne”.
Information.dk, 8. marts 2010, 08. marts 2010

Forventningens glæde
"Jeg håber, at ministeren vil arbejde for flere frie basismidler til undervisning og fri forskning”, skriver Ingrid Stage til den ny videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og lykønsker med stillingen. Til den nye ligestillingsminister Lykke Friis  er ordene blandt andet: ”Jeg håber, at din energi og dit brændende engagement for kvinder i forskning i de kommende måneder bliver udbredt til at omfatte hele ligestillingsfeltet. Du kan blive den minister, der for alvor sætter gang i en proaktiv ligestillingsindsats og skaber reelle forandringer”.
Debatindlæg i JyllandsPosten, 25. februar 2010

Ny videnskabsminister
"Jeg vil håbe, at den nye minister ser på evalueringen af universiteterne for eksempel omkring forskningsfrihed og medbestemmelse for de ansatte," siger Ingrid Stage, formand for DM. "Det vigtige er at sikre universiteternes kerneområder, uddannelse og grundforskning. De områder er nødlidende."
Ritzau, 23. februar 2010

Protest mod politisk pres på embedsmænd
Det skal være slut med, at politikerne i Folketinget langer ud efter navngivne embedsmænd i ministerierne. ”Mange offentligt ansatte oplever et stigende pres fra politikere, der vil blande sig i deres arbejde. Det lægger et urimeligt pres på embedsmændene”, siger Ingrid Stage.
Politiken, 21. februar 2010

Traktatbrud: Skal EU true os til ligestilling?
Efter kritik fra EU-kommissionen har Inger Støjbjerg nu fremlagt et forslag til en uafhængig ligestiilingsinstans. ”Det ville klæde regeringen umådeligt ikke at vælge den fremlagte minimumsmodel og i stedet vise, at der er vilje til at bruge tilstrækkelige ressourcer på en proaktiv ligestillingsindsats”, skriver Ingrid Stage.
Debatindlæg i Politiken, 20. februar 2010