Professionshøjskoler
University Colleges – UC – er den organisatoriske ramme for professionshøjskolerne, der rummer en række mellemlange videregående uddannelser, bl.a. uddannelserne til lærer, husholdningsog ernæringsøkonom, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og radiograf, hospitalslaborant og fysio- og ergoterapeut.
Der er syv University Colleges: UC Capitol, UC Via, UC Metropol, UC Sjælland, UC Lillebælt, UC SydDanmark, UC Nordjylland.
Løn- og ansættelsesforhold på professionshøjskolerne på det pædagogiske og på det social- og sundhedsfaglige område er reguleret efter samme regelsæt og omfattet af en fælles stillingsstruktur.
Alle nyansættelser sker som udgangspunkt på ny løn. Der er aftalt mulighed for overgang til ny løn for alle ansatte på gamle lønsystemer.
Ansættelse på overenskomstAnsættelse af akademisk uddannede lærere sker efter overenskomsten for akademikere i staten.
Ansættelse af ikke-akademiske lærere på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen sker dog efter et særligt protokollat for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner
Lærerne er medlem af MP-pension.
Ansættelse af ikke-akademiske lærere på de øvrige professionsuddannelser sker efter overenskomst med de pågældendes faglige organisation, f.eks. Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening etc.
Ansættelse som tjenestemand eller på tjenestemandslignende vilkårEn gruppe ansatte på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen har bevaret deres ansættelse på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.
Tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte bevarer ved overgang til ny løn deres ret til tjenestemandspension eller pension som tjenestemandslignende ansat, typisk i Pensionskassen af 1925.
Denne gruppe ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder kan få forbedret deres pension med 2 løntrin ved at overgå til ny løn. Forbedringen opnås efter 2 år på det pensionsmæssige sluttrin efter gammel løn.
StillingsstrukturDer er aftalt en fælles stillingsstruktur for ansatte på professionshøjskolerne på det pædagogiske og social- og sundhedsfaglige område.
Stillingsstrukturen omfatter lærere, der ansættes til at varetage undervisning, arbejde med forskningstilknytning, udviklingsopgaver og videnscenterfunktion.
Stillingsstrukturaftalen har virkning for alle nyansættelser efter 1.8.2003.
Der er aftalt en række overgangsordninger, der fastsætter vilkårene for de lærere, der var ansat før 1.8.2003 (se nedenfor).
Stillingskategorier – adjunkt og lektor - lektorbedømmelseStillingsstrukturen omfatter 2 stillingskategorier: Adjunkt og lektor.
Man ansættes som adjunkt i en varig stilling for en periode på normalt 4 år. Inden periodens udløb skal adjunkten anmode om at få sine kvalifikationer bedømt af et centralt nedsat lektorbedømmelsesudvalg. Ved positiv bedømmelse overgår adjunkten til ansættelse på lektorvilkår.
TillægI tilknytning til stillingsstrukturen er der centralt aftalt tillæg til henholdsvis adjunkter og lektorer.
Se tillægsordninger
Herudover kan der lokalt aftales kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatløn og engangsvederlag til lærere på nyt lønsystem.
Ansættelse på professionshøjskole på det pædagogiske område og det social- og sundhedsfaglige områdeReglerne omfatter nyansættelser, alle ansættelser efter 1.8.2003 samt lektorer ansat før 1.8.2003 og lektorbedømt efter overgangsreglerne i Stillingsstrukturaftalen fra 2003.
Bortfald af centralt aftalte funktionstillægMed virkning fra 1.1.2011 er en række centralt aftalte funktionstillæg bortfaldet. Allerede ansatte, der oppebar disse tillæg 31.12.2010, bevarer dem som en personlig ordning, så længe de er ansat i stillingen.
Ved nyansættelser kan aftales funktionstillæg i ny løn bl.a. for varetagelse af disse funktioner.
Tillæg, der bortfalder:- Tillæg for mellemlederhverv på læreruddannelsen
- HF-inspektorhverv
- Tillæg for hverv på pædagog- og håndarbejdsseminarierne
- Praktikledertillæg
- Tillæg for pædagogisk administrativ funktion på pædagoguddannelsen