Din løn som offentligt ansat
DM’ere ansat i akademiske job på offentlige arbejdspladser er ansat på forskellige overenskomster, som tjenestemand eller tjenestemandslignende. De tre største overenskomster er overenskomsten for statsansatte, overenskomsten for kommunalt ansatte og overenskomsten for ansatte i regionerne. Lønnen i alle overenskomsterne er opdelt i basisløn, tillæg og pension.
Basisløn
Din basisløn er afhængig af din akademiske anciennitet. Indplacering på lønskalaen sker efter uddannelse (enten lønforløb A eller B). Oprykning sker én gang årligt, indtil du når sluttrin. Dog er det første trin toårigt.
Ved nyansættelse indplaceres du på baggrund af din anciennitet efter overenskomsten. Har du således halvandet års anciennitetsgivende beskæftigelse bag dig, vil du som cand.mag. blive indplaceret på trin 4 med oprykning til trin 5 efter et halvt år. Trin 4 er toårigt, mens de øvrige trin er etårige.
Lønnen i den offentlige sektor er en nettoløn (også kaldet udbetalt løn). Nettolønnen er din løn før skat, men uden pensionsbidrag. Det betyder, at pensionen kommer ud over nettolønnen. Det samlede pensionsbidrag indbetales af arbejdsgiver, og du bliver derfor ikke trukket for pension i lønnen.
Til toppen
Tillæg
Lønnen består af en basisløn og forskellige tillæg:
- Automatiske tillæg
- Kvalifikationstillæg
- Funktionstillæg.
Udover basislønnen bør der aftales et tillæg. Mange bliver ansat i en stilling, hvor der hører et automatisk tillæg til. Dette gælder på forsknings- og undervisningsinstitutioner, hvor der gives eksempelvis adjunkt- og lektortillæg. Disse stillinger er inden for stillingsstrukturen. Men også en fuldmægtigstilling giver automatisk et rådighedstillæg.
I alle andre stillinger skal der forhandles om individuelt tillæg for hver ansat.
Til toppen
Tillidsrepræsentantens rolle
Tillidsrepræsentanten kan forhandle om kvalifikationstillæg og funktionstillæg til alle overenskomststillinger, uanset om det er forskerstillinger, underviserstillinger eller stillinger i en forvaltning.
Formålet med at tillidsrepræsentanten forhandler er, at ingen skal få for lave tillæg, og alle skal sikres en optimal forhandling.
DM har udarbejdet et skema, den enkelte kan bruges som redskab til at beskrive sine ønsker om tillæg til lønforhandlingerne.
Se skemaet (word) »
Hvis tillidsrepræsentanten ikke kan nå et tilfredsstillende forhandlingsresultat, er der mulighed for at videreføre forhandlingen i det såkaldte ”faseforhandlingssystem,” hvor DM og arbejdsgiverparterne bliver inddraget.
Læs mere om faseforhandling »
Hvis uenigheden går på, om der skal ydes et tillæg, der står i overenskomsten, vil DM kunne indkalde til mæglingsmøde og efterfølgende anlægge en faglig voldgift mod arbejdsgiverparten.
Læs mere om mæglingsmøde og faglig voldgift »
Til toppen
Forhandling om tillæg
Når du har fået en stilling tilbudt på en offentlig arbejdsplads, kan arbejdsgiveren ikke give den til en anden, så længe der forhandles om tillæg. Det betyder, at hvis ikke tillægsforhandlingerne går så hurtigt, som du ønsker, så kan du blive nødt til at understrege over for arbejdsgiveren, at du ikke vil sige dit gamle job op, før tillidsrepræsentanten har indgået aftale om et tilfredsstillende tillæg i det nye.
Er det særlig vanskeligt for tillidsrepræsentanten at opnå et rimeligt tillæg, kan det være nødvendigt at overveje, om der skal varsles blokade af stillingen og i særlige tilfælde strejke. Overenskomsten giver dog kun mulighed for at varsle blokade og/eller strejke i særlige tilfælde. Det kan være fornuftigt at overveje denne mulighed allerede inden forhandlingen, hvis der er udsigt til svære forhandlinger. Om der skal varsles blokade og eventuelt iværksættes strejke, besluttes af DM’s hovedbestyrelse. Men det er i første omgang dig og tillidsrepræsentanten, der skal overveje situationen, hvilket normalt sker sammen med DM’s sekretariat.
I praksis forudsætter en blokade- (eller strejke-)mulighed, at der er tale om en såkaldt særstilling »
Til toppen
Pension
Pensionsordningen for offentligt ansatte er obligatorisk, da den er aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger. En mindre del af pensionen kan du dog vælge at få udbetalt som løn i stedet.
I det offentlige beregnes et samlet pensionsbidrag på baggrund af en nettoløn. Det betyder, at det samlede pensionsbidrag indbetales af arbejdsgiver og man bliver ikke trukket i løn for en del af pensionsbidraget (det såkaldte eget-bidrag).
I staten udgør pensionsprocenten 17,1 procent (et evt. rådighedstillæg er dog kun pensionsgivende med 9 procent), mens den i kommuner udgør 17,5 procent og i regioner 17,66 procent.
Pension bliver indbetalt til MP Pension. Læs mere om din pensionsordning og de valgmuligheder, der ligger i denne på MP Pensions hjemmeside »
Frit valg mellem pension og løn
Du kan vælge at få udbetalt løn i stedet for en meget lille del af pensionsbidraget.
I staten kan du således vælge at få udbetalt 0,3 procent i løn i stedet for pension (og dermed kun indbetalt 16,8 procent i pension). Hele pensionsbidraget af et evt. rådighedstillæg kan også vælges udbetalt som løn.
I kommuner og regioner kan du vælge at få udbetalt 1,1 procent i løn i stedet for pension (og dermed kun få indbetalt 16,4 procent i pension for kommunalt ansatte eller 16,56 procent for regionalt ansatte).
Ønsker du løn i stedet for pension skal du meddele din arbejdsgiver det. Ellers vil det fulde bidrag blive indbetalt til pensionskassen.
Til toppen
Gode råd
Kontakt den nye tillidsrepræsentant. Når du har fået tilbudt et nyt job, så skal du hurtigst muligt, og inden du opsiger dit gamle job, få fat i tillidsrepræsentanten på din kommende arbejdsplads. For det er ham eller hende, der kan aftale tillæg for nye kolleger.
I DM’s sekretariat kan du få at vide, hvem der er din nye tillidsrepræsentant. Er der ikke nogen tillidsrepræsentant, skal du kontakte DM’s sekretariat, som forhandler for dig.
Tidsfaktoren er afgørende
Når du har fået en ny stilling tilbudt, er det vigtigt, at du ikke siger sit gamle job op, før tillægget er aftalt i det ny. For har du først sagt det gamle job op, er tillidsrepræsentantens forhandlingssituation dårligere, da det så er svært at sige nej til et for ringe udspil fra arbejdsgiveren.
Mulighederne for tillæg afhænger af en række forhold
- Hvilke muligheder for tillæg afhænger af mange forhold, som du skal tale med tillidsrepræsentanten om:
- Er der indgået aftale om bestemte tillæg for bestemte kvalifikationer eller funktioner på arbejdspladsen? (Forhåndsaftale)
- Hvad er tillægsniveauet på arbejdspladsen?
- Hvor langt er du selv, tillidsrepræsentanten og kollegerne villige til at gå for at sikre et rimeligt tillæg?
- Er du i en særlig markedssituation, hvor arbejdsgiveren har svært ved at skaffe andre med samme kvalifikationer?
- Hvor stort et tillæg skal der spilles ud med?
- Hvor stort et tillæg tillidsrepræsentanten skal spille ud med?
- Hvor lille et tillæg, du og tillidsrepræsentanten i værste fald kan leve med?
Til toppen