Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMLøn og ansættelseBarselHvad siger loven - ret til fravær og dagpengeSærlige regler for adoptanter

Særlige regler for adoptanter

FAKTA

Som adoptivforældre er I som udgangspunkt omfattet af de samme regler som biologiske forældre.

Det er dog en betingelse, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den ene af jer i en periode skal være i hjemmet. Dette krav vil myndighederne i praksis stille, med mindre der er tale om en stedbarnsadoption, en adoption af et større barn eller lignende.

I kan få dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter barnets modtagelse. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller ydes i de første 14 uger efter modtagelsen til én af ægtefællerne af gangen, bortset fra i 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet.

Adoptivforældre har samme muligheder for fleksibilitet som biologiske forældre.

Det er en betingelse for, at du som adoptant kan opnå ret til barseldagpenge, at adoptionen er godkendt inden for den periode, hvor du som adoptanten har ret til dagpenge. Du kan derfor ikke opnå ret til de dagpenge, der er knyttet til de første 14 uger efter barnets fødsel, hvis adoptionen først godkendes, når barnet er mere end 14 uger gammelt.

Adoptivbarn fra udlandet
Hvis I som adoptanter skal hente et barn i udlandet, har I begge ret til fravær og dagpenge i op til 4 uger før I modtager barnet. Hvis opholdet i udlandet varer mere end 4 uger – og af årsager, som ikke skyldes jer som adoptanter, kan denne periode forlænges med op til 4 uger.

Barnet anses i denne sammenhæng for modtaget, når de formelle betingelser for at I kan rejse hjem med barnet er opfyldt.

Det er en betingelse for retten til fravær og dagpenge før modtagelsen af barnet, at der er tale om en adoption, formidlet af en godkendt organisation samt at organisationen har givet besked om at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet.

Adoptivbarn fra Danmark
Hvis I som adoptanter skal modtage et barn i Danmark, har I ret til fravær og dagpenge i op til 1 uge før I modtager barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i jeres hjem. Denne periode kan i særlige tilfælde forlænges med op til 1 uge, hvis de kommunale myndigheder vurderer, at der er behov for en længere overgangsperiode.

Den dag, hvor barnet bringes til jeres hjem, regnes med til perioden før modtagelsen.

Det er en forudsætning for dagpengeretten, at I af hensyn til barnet opholder jer på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen.

Registrerede partnere

Pr. 1. juli 2009 er adoptionsloven blevet ændret således, at en kvinde (lesbisk medmor) kan adoptere sin registrerede partners barn allerede fra fødslen, hvis barnet er blevet til ved kunstig befrugtning og hvis partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning.

I forlængelser heraf har registrerede partnere fået ret til 2 ugers orlov med dagpenge efter barnets fødsel.