Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMLøn og ansættelseBarselHvad siger loven - ret til fravær og dagpengeSærligt for ledige, studerende og dimittender

Særligt for ledige, studerende og dimittender

FAKTA

Hvis du er ledig
Hvis du er ledig og berettiget til dagpenge i en a-kassen, er du også berettiget til barseldagpenge fra din bopælskommune. Der er dog visse dele af den fleksible barselorlov, som ledige ikke kan bruge:

  • Du kan maksimalt forlænge barselorloven med 8 uger. Dette gælder både, hvis du er ledig på tidspunktet for orlovens start, og hvis du bliver ledig under orloven. I situationer, hvor den ene forælder er ledig og den anden forælder i beskæftigelse, kan den ledige kun holde 8 uger af den forlængede orlov.
  • Du kan ikke udskyde orlov til et senere tidspunkt. Har du været i et ansættelsesforhold – og har du udskudt noget orlov – kan du første benytte denne udskudte orlov, når du igen er i beskæftigelse.
Ønsker du som ledig at afholde delt barselorlov – det vil sige holde orloven på skift – gælder der særlige regler.

For at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis du som ledig forælder ønsker at holde barselorlov i flere perioder, dvs. skifte mellem at modtage arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge, skal der være 4 uger imellem 2 perioder med barselorlov. Det vil altså sige, at du som ledig på barsel kun kan afbryde barselorloven og efterfølgende modtage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, hvis ledighedsperioden er på mindst 4 uger.

Hvis du er studerende
Som studerende opfylder du som udgangspunkt ikke betingelserne for udbetaling af barseldagpenge fra kommunen.

Studerende har i stedet mulighed for at modtage ekstra SU-klip under barselorlov.

Hvis du har studiearbejde – SU og barselsdagpenge
Hvis du sideløbende med dit studie har så meget erhvervsarbejde, at beskæftigelseskravet i barselloven er opfyldt, kan du modtage barseldagpenge fra kommunen samtidig med, at du modtager ekstra SU-klip. I den situation skal du have mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger.

Der er dog en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af SU´en. Denne grænse, også kaldet fribeløbet, er blandt andet afhængig af, hvor mange måneders SU du har fået i løbet af et år. I særlige tilfælde kan fribeløbet forhøjes, så du må tjene mere uden at skulle betale din SU tilbage.

Hvis dit studiearbejde har funktionærstatus, det vil sige kontorlignende arbejde med minimum 8 timer i gennemsnit pr. uge, gælder funktionærlovens regler om barselorlov. Det betyder, at du som kvinde har ret til halv løn 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødsel.

Hvis din halve løn ikke overstiger den fulde dagpengesats, kan du få suppleret din løn med dagpenge. Kontakt evt. din kommune for nærmere oplysninger.

Hvis du er nyuddannet
Får du barn under din uddannelse har du ret til at modtage SU-klip efter de nævnte regler for studerende. Hvis du føder barnet så sendt i studierne, at en del af barselorloven ligger efter studieafslutning, har du som nyuddannet ret til barseldagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen. Dimittender er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge 1 måned efter optagelsesdagen (karensmåneden).

Som dimittend skal du derfor sørge for at melde dig ind i a-kassen, når du har modtaget din forhåndsgodkendelse og senest 14 dage efter uddannelsens afslutning.

Barseldagpengene udbetales med et beløb, der svarer til, hvad du ville kunne få udbetalt fra a-kassen. Dimittendsatsen er 82 % af den fulde dagpengesats.

Når du har afsluttet din uddannelse har du ikke længere ret til at modtage SU-klip.

Får du barn efter din uddannelse er afsluttet, har du ret til barseldagpenge fra kommunen umiddelbart efter hvis:
  • du melder dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter uddannelsens afslutning - eller
  • du inden for den seneste måned har afsluttet uddannelsen


GODE RÅD

Læs mere hos SU-styrelsen

For yderligere information om SU klip kontakt studievejledningen på din uddannelsesinstitution eller Studenterrådgivningen