Stress

 

FAKTA

Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk tilstand, der sættes i gang, når du udsættes for belastning.

Om en belastning medfører stress, afhænger af balancen mellem de krav, der stilles og de forudsætninger og muligheder, du har for at leve op til kravene.

Selv om der stilles høje krav til dig, kan arbejdet opleves som travlt, engagerende og udfordrende, hvis du har gode muligheder for at løse opgaverne. Det betyder blandt andet, at du har de nødvendige kvalifikationer, den nødvendige tid, tekniske og andre hjælpemidler og kan få hjælp fra andre. Så kan du udvikle dig, skabe ny viden og indsigt og trives på dit arbejde.

Men balancen tipper, hvis de store krav i arbejdet er parret med begrænsede muligheder for selv at styre arbejdet, eller du ikke selv kan løse opgaverne og ikke har mulighed for at få hjælp, edb-systemet ikke fungerer, eller du ikke har den nødvendige tid til rådighed. Og når balancen bliver skæv, kan belastningerne udløse en tilstand af stress.

Stress er normalt ikke farligt. Stress er en naturlig reaktion på pres fra omverdenen, hvor kroppen producerer store mængder at adrenalin for at kunne klare situationen. I de fleste tilfælde letter presset efter en kort periode, man slapper af, og produktionen af adrenalin falder til et normalt niveau. Stressreaktionen ophører.

Men stress er farligt, hvis du udvikler en mere eller mindre permanent stress-tilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab, fordi belastningerne bliver ved med at være store, og du aldrig har mulighed for eller giver dig selv lov til at slappe af og hvile.

En permanent stresstilstand kan føre til udbrændthed, depression og hjerte- og karsygdomme.

Det er vigtigt at:

• Være opmærksom på, hvordan du har det.
• Være opmærksom på, hvordan andre har det, da stress ofte er et kollektivt problem på en arbejdsplads.
• Lære dine egne stresssymptomer at kende.
• Være opmærksom på, hvordan du forebygger stress.
• Lære at tackle stress i det daglige i og uden for arbejdspladsen.
• Sørge for afslapning, afkobling og hvile.
• Søge professionel hjælp, hvis stress er blevet en permanent tilstand.

Denne tekst fokuserer på de stresstilstande, der udvikler sig på grund af belastende forhold i arbejdslivet. Men stress kan også opstå på grund af belastninger i familielivet, eller fordi der ikke er balance mellem kravene i arbejdslivet og familielivet.

Hvordan viser stress sig?
Når man er stresset, føler man sig anspændt, rastløs, nervøs og urolig. Man kan opleve problemer med at huske, har måske svært ved at koncentrere sig, eller er ude af stand til at træffe beslutninger, selv om små, hverdagsagtige ting. Måske kniber det med at sove om natten. Enten kan man ikke falde i søvn, men ligger og vender og drejer sig, eller vågner tidligt om morgenen, og kan ikke falde i søvn igen og ligger og tænker på alle de ting, man skal nå i løbet af dagen, og hvordan man skal nå dem. Man kan have hovedpine eller mavebesvær.

Tegn på stress

Fysiske tegn Hjertebanken Hovedpine Rysten på hænder Svimmelhed Svedeture Indre uro Mavesmerter Hyppig vandladning Diarré Eventuelt vægttab Smerter Nedsat potens Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Psykiske tegn Ulyst Træthed Indre uro Hukommelses- og koncentrationsbesvær Rastløshed Irritabilitet Nedsat humoristisk sans Angst Følelse af udmattelse Eventuel depression Adfærdsmæssige tegn Søvnløshed Lav selvfølelse Hyperventilation Uengagerethed Indesluttethed Vrede Aggressivitet Nedsat præstationsevne Ubeslutsomhed Appetitløshed Øget brug af stimulanser Sygefravær

Et enkelt symptom eller to er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du er stresset. Og symptomerne kan også være tegn på sygdomme. Men kan du nikke genkendende til et udvalg af disse symptomer, og dukker de op med jævne mellemrum og i et bestemt mønster, bør du tænke over situationen og gøre noget ved den.

Stress viser sig altså som forskellige ubehagelige og generende symptomer. De er forskellige fra person til person, da der er stor forskel på, hvordan vi reagerer på belastninger. Nogle får ondt i maven, andre i hovedet. Nogle bliver indesluttede, andre aggressive. Nogle mister appetitten, mens andre begynder at spise mere.

Derfor er det vigtigt at lære sine stress-symptomer at kende. Først når du kan genkende stresstilstanden hos dig selv, kan du gøre noget ved situationen.

Hvem kan få stress?
Alle kan blive ramt af stress, men nogle er mere udsatte end andre. Faktorer, der spiller ind:

• Belastninger i arbejdsmiljøet.
• Hvilke ressourcer der er til rådighed for at klare belastningerne.
• Individuelle træk som følsomhed og reaktionsmønster.
• Copingstrategier (hvordan du håndterer og mestrer en situation).
• Faktorer i den enkeltes familieliv og samlede livssituation.

Stress er således et resultat at både generelle faktorer i arbejdsmiljøet og af individuelle reaktionsmønstre.

Selvom en gruppe medarbejdere bliver udsat for samme belastninger fra arbejdsmiljøet, kan de reagere vidt forskelligt:

• Nogle oplever aldrig stressreaktioner.
• Andre reagerer med stressreaktioner engang imellem.
• Atter andre reagerer med et konstant højt stressniveau.

Der er individuelle forskelle på, hvilke påvirkninger, der stresser den enkelte medarbejder. Nogle er mere følsomme end andre og reagerer hurtigere og hyppigere, og der er forskel på, hvordan den enkelte tackler belastningerne i arbejdsmiljøet.

Belastninger i arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøundersøgelser viser, at nogle erhverv er mere belastede af et dårlig og stressfremkaldende psykisk arbejdsmiljø end andre.

De negative faktorer i akademikernes arbejdsmiljø er høje kvantitative og kvalitative krav, ringe social støtte og krav om følelsesmæssig involvering. De positive faktorer er mange udviklingsmuligheder, indflydelse og et meningsfuldt arbejde.

Ressourcer
Mængden og arten af ressourcer har betydning for, om man kan klare en belastning. Hvilke ressourcer, der er tale om, afhænger af den konkrete situation. Men det kan blandt andet være:

• Tid
• Personlige forudsætninger, der gør det muligt at løse opgaven
• Faglige forudsætninger, der gør det muligt at løse opgaven
• Relevante kvalifikationer og kompetencer
• Mulighed for at få hjælp fra andre, for eksempel kolleger og ledelse
• It-udstyr og andet teknisk udstyr og hjælpemidler, der fungerer
• Indflydelse på egen arbejdssituation, for eksempel valg af arbejdsmetoder
• Klar placering i organisationen
• Klar rollefordeling.

Stress - også et kollektivt problem
Mange oplever stress som et individuelt problem. Måske fordi stress-symptomerne er forskellige fra individ til individ. Men stress er ofte et fælles problem, som flere på en arbejdsplads deler. Derfor er det også vigtigt, at være opmærksom på kollektive stress-symptomer:

• Højt sygefravær og langtidssygemeldinger.
• Stor personaleudskiftning.
• Omfattende merarbejde.
• Ineffektivitet, dårlig service, fejl i arbejdet, dårlig kvalitet i arbejdet, mange klager.
• Manglende engagement og fællesskabsfølelse.
• Samarbejdsproblemer, magtkampe, sladder og klikedannelser.
• Klager over manglende information og dårlig kommunikation.
• Mobning og chikane.
• Dårlig overholdelse af tidsfrister.
• Aggressiv kommunikation og omgangstone.
• Medarbejdere, der isolerer sig.

Udbrændthed
Udbrændthed er en stresstilstand, der kan opstå, når du over en længere periode belastes og gradvist får det dårligere og dårligere. Udbrændthed – eller udmattelsesdepression – har tre vigtige dimensioner

• Følelsesmæssig udmattelse
• Mindsket engagement i andre mennesker
• Mindsket effektivitet i arbejdet

Du skal kunne brænde for selv at brænde ud. Derfor er udbrændthed især et problem for mennesker, der brænder for, involverer sig følelsesmæssigt og er dybt engagerede i deres arbejde, samtidig med at det forventes, at der er synlige resultater af deres arbejde.

Arbejdsmiljøforskere har beskrevet 4 faser, der kan føre til udbrændthed:

1. I den entusiastiske startfase opleves arbejdet stimulerende. Det er krævende, men du får også noget igen.
2. I den efterfølgende stagnationsfase er resultaterne svære at få øje på. Engagementet daler. Kollegerne virker negative, du lægger afstand til dem og isolerer dig mere og mere. Det begynder at blive svært at koncentrere dig og at falde i søvn om aftenen.
3. I frustrationsfasen tror du ikke længere på, at det bliver bedre. Magtesløsheden har taget over, og du trækker dig ind i dig selv. Overvejelser dukker op, som for eksempel: Er det her egentlig det rigtige arbejde for mig? Trætheden er ved at være kronisk.
4. I den efterfølgende apatiske fase går du helt i stå. Du tror ikke på, at du hverken kan forandre noget på arbejdspladsen eller få nyt job. Du er udbrændt. Kollapser fysisk eller psykisk og er nødt til at holde op med at arbejde.

Hvis du brænder ud, mister du i løbet af processen langsomt dine ressourcer og din energi. Selvrespekt og personlighed får en drejning og forandres. Mindreværd, utilstrækkelighedsfølelse og afmagt er typiske følelser. Hukommelsessvigt, blackout, tunnelsyn, vanskeligheder med at tænke klart og depressioner er andre typiske psykiske følger.

Udbrændthed kan ikke bare soves væk. Selvom trætheden er alt overvældene.

Kriseterapi er ofte en nødvendig vej ud af en stresskollaps eller udmattelsesdepression. Kriseterapeuten kan hjælpe dig med at komme på fode igen og til at se problemerne i et nyt lys.

Men kriseterapien løser ikke de grundlæggende problemer på arbejdspladsen. Det der gjorde dig syg.

DM og det psykiske arbejdsmiljø
Hvis du har problemer med det psykiske arbejdsmiljø eller har spørgsmål, som vedrører det, er du velkommen til at henvende dig til DM.

DM yder råd og vejledning til medlemmer i alle spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, herunder også problemer med stress.

DM har 2 arbejdsmiljøkonsulenter, som du kan henvende dig til i alle spørgsmål, der vedrører det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø
- se kontaktinformationer...

Du kan også henvende dig til sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten på dit arbejde. Hvis du er på en lille arbejdsplads, hvor der hverken er valgt sikkerhedsrepræsentant eller tillidsrepræsentant, kan du finde inspiration i pjecen Små magisterarbejdspladser som DM har udgivet, eller du kan henvende dig til DM for at få råd og vejledning om, hvordan du griber problemerne an.

 

GODE RÅD

Hvis du får symptomer på stress eller udbrændthed eller bliver syg af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, bør du gå til læge. Det kan være nødvendigt med behandling, og ofte er en sygemelding også aktuel. Sygdom på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø bør anmeldes til Arbejdstilsynet. Du kan få hjælp til dette i DM.

Du er også velkommen til at kontakte DM, hvis det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads ikke er godt, eller du får symptomer på stress. DM yder råd og vejledning til medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, herunder også problemer med stress. DM har mulighed for at henvise medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer til psykologhjælp.

Det er vigtigt, at holder øje med hinanden og være opmærksom på snigende symptomer på stress på arbejdspladsen.

Hvis der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads, er det første du kan gøre at snakke med kolleger om det. Du kan også kontakte sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten og tage problemerne op på et møde i AC/DM-klubben på arbejdspladsen eller et af de andre fora, hvor I mødes for at drøfte fælles anliggender.

Ofte hjælper det at få sat ord på problemerne, og få vendt dem i en dialog med kolleger, der måske oplever de samme eller lignende problemer.

Hvis du oplever kollektive stress-symptomer, er det en god ide at tage stressproblemerne op og diskutere, om der er et behov for en stresspolitik. Du kan henvende dig til sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten, der kan tage problemerne op i henholdsvis sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget.

Det er arbejdsgiveren der i samarbejde med sikkerhedsudvalget er ansvarlig for, at arbejdspladsens arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt. Sikkerhedsudvalget kan enten selv iværksætte undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø og tage initiativ til ændringer og forbedringer af arbejdsmiljøet eller hente hjælp udefra.

Det er bedst at gøre noget ved problemerne, før de har vokset sig uoverskueligt store, og det er bedst at handle i fællesskab, da problemer med stress er et kollektivt problem og ikke et individuelt problem. Det styrker desuden medarbejderne at bakke hinanden op.