Ferie

 

FAKTA

Ferieloven og ferieaftalerne gælder for lønmodtagere. Det vil sige personer, der får løn i et ansættelsesforhold. Arbejdet skal være udført i Danmark, på et dansk skib, i dansk repræsentation i udlandet eller under tidsbegrænset udstationering for en dansk virksomhed i udlandet.

Ret til ferie
Du har altid ret til 25 dages ferie – uafhængigt af, om du har optjent ret til betalt ferie.

Ret til betalt ferie og til feriegodtgørelse optjenes på grundlag af arbejde i optjeningsåret, svarende til et kalenderår. Du har ret til at holde ferie med løn eller feriegodtgørelse i det efterfølgende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Er du ansat på fuld tid i hele 2008 (optjeningsåret), har du ret til 5 ugers ferie med løn i perioden 1. maj 2009 til 30. april 2010 (ferieåret).

En måneds beskæftigelse giver ret til 2,08 dages ferie. Ved mindre end en måneds beskæftigelse optjenes ferie forholdsmæssigt. Fuld beskæftigelse i et helt kalenderår berettiger således til 25 feriedage eller 5 ugers ferie.

Har du ikke optjent ret til 25 dages betalt ferie og holder ferie uden løn, trækkes 4,8 % af månedslønnen per dag, du holder ferie.

Hovedferie/restferie
Ferie afholdes inden for ferieåret, der går fra 1. maj i et år til 30. april i det efterfølgende år. Det betyder, at ferieåret begynder 4 måneder efter udløbet af optjeningsåret. Hele ferien skal være afholdt inden udløbet af det aktuelle ferieår, hvilket vil sige inden 1. maj.

Det er dog muligt at overføre ferie fra et ferieår til det næste efter bestemte regler.

Det er også muligt at få udbetalt feriegodtgørelse for en del af ferien, uden at holde den.

Du har ret til at holde mindst 15 dage i sammenhæng (hovedferie) i ferieperioden fra 1. maj til 30. september. Hvis du har under 15 feriedage, er det hele hovedferie.

De resterende feriedage – restferien – skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dage, men kan lægges uden for ferieperioden (mellem den 1. maj til 30. september).

Ferie regnes som 5 dage om ugen, så at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Feriens placering
Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvornår ferien skal placeres inden for de rammer, der er fastsat i ferieloven. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme dine ønsker. Men arbejdsgiveren har ret til at tage hensyn til virksomhedens behov og lægge ferien på et passende tidspunkt. Derudover skal arbejdsgiveren tage hensyn til dine ønsker om at holde ferie i dit barns sommerferie

Arbejdsgiveren skal senest tre måneder før hovedferiens begyndelse, give dig besked om feriens placering, mens det for restferien er en måned før.

Hvis I har aftalt, at du holder ferie på et bestemt tidspunkt, har det virkning som en aftale med arbejdsgiver, og ferien kan som hovedregel ikke flyttes.

Der skal ifølge loven være „væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn“ for at fastlagt ferie kan ændres. Du vil skulle have erstattet dine eventuelle udgifter som følger af udskydelsen. Hvis du allerede har begyndt din ferie, kan ikke den afbrydes.

Dog gælder der særlige regler, hvis du følger den ferieaftale, der gælder på det statslige område. Se længere fremme i afsnittet.

Overførsel af ferie
Det er nu muligt at overføre ferie fra ét ferieår til det næste. Det kan via kollektiv overenskomst aftales, at der kan overføres optjent ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår. Det vil sige, at man hvert år skal afholde mindst 20 dage.

Aftalen skal indgås skriftlig inden ferieårets udløb. Fratræder du, inden du holder, den overførte ferie, bortfalder retten til at holde den, da du ikke har ret til at holde den overførte ferie hos en ny arbejdsgiver. I stedet får du feriegodtgørelsen udbetalt for den overførte ferie.

Er du ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, kan du selv aftale at overføre ferie med din arbejdsgiver.

I den forbindelse er det vigtigt, at du indgår skriftlig aftale, og at du er opmærksom på at aftale følgende:

• Hvor meget ferie overføres (ferie ud over 20 dage pr. år kan overføres)
• Hvornår skal ferien holdes (hvis det ikke aftales konkret, kan arbejdsgiver varsle ferien holdt med normal varsel, det vil sige en måned)
• Kan den overførte ferie lægges i en eventuel opsigelsesperiode? (det kan den, hvis man ikke aftaler andet)
• Kan ferien overføres til følgende ferieår, hvis du er forhindret i at holde ferien på grund af feriehindring (for eksempel sygdom eller barsel)?

Løn under ferie
Du får løn i ferien, hvis du månedslønnet og får fuld løn under sygdom, forudsat at du har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i hele optjeningsåret og fortsat er ansat på det tidspunkt, hvor du holder ferie.

Ferietillæg
Ud over løn i ferie udbetales et ferietillæg på en procent af den løn, du har tjent i optjeningsåret. Er du offentligt ansat, får du et ferietillæg på 1,5 procent.

Ferietillæg udbetales normalt samlet sammen med lønnen for maj måned. Som udgangspunkt kan ferietillæg, der udbetales før ferien begynder, ikke kræves tilbagebetalt. Dette kan dog fraviges ved kollektiv overenskomst.

Løn under ferie svarer til den sædvanlige løn på det tidspunkt, du holder ferie, inklusive alle tillæg og pension. Dette gælder også, selvom du i optjeningsåret eventuelt ikke havde disse tillæg og den pension.

Du optjener ikke feriegodtgørelse eller ferietillæg af løn, når du holder ferie.

Hvis du ikke har været ansat hos den samme arbejdsgiver i hele det forudgående år (optjeningsåret), har du ikke ret til ferie med løn, og du bliver trukket i lønnen for den ferie som du ikke har optjent.

Er du omfattet af ferieloven, udgør fradraget 4,8 procent af månedslønnen for hver feriedag eller 24 procent for en uges ferie. For offentligt ansatte udgør fradraget 1/1924 af årslønnen for hver arbejdstime, du holder ferie, svarende til 7,4 timer pr. dag.

Hvis du i optjeningsåret har været ansat hos en anden arbejdsgiver, vil du have feriegodtgørelse stående på din feriekonto, der kommer til udbetaling i forbindelse med, at du holder ferie. Feriegodtgørelsen erstatter helt eller delvist den manglende løn under ferie fra din nuværende arbejdsgiver.

Er du nyuddannet eller har været arbejdsløs og er medlem af en a-kasse, kan du - hvis du er dagpengeberettiget - i stedet få feriedagpenge.

Er du timelønnet eller løstansat, har du ikke ret til løn under ferie. Du får i stedet feriegodtgørelse på 12,5 procent af lønnen, der sættes ind på Feriekonto i løbet af optjeningsåret og kommer til udbetaling, når du i det efterfølgende ferieår holder ferie.

Når du fratræder en stilling, vil den feriegodtgørelse, du har krav på, blive beregnet og sat ind på Feriekonto.

Som hovedregel kan feriegodtgørelse kun udbetales, hvis der faktisk holdes ferie, og du må heller ikke påtage dig lønnet arbejde i ferien ("feriepligten").

Beregning af feriedifference
Hvis din gennemsnitlige arbejdstid på ferietidspunktet afviger med mere end 20 procent i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres din løn under ferie forholdsmæssigt.

Er du ansat i staten, reguleres din løn altid forholdsmæssigt, også selvom ændringen i din arbejdstid er mindre end 20 procent.

Er du ansat i en region eller kommune reguleres din løn aldrig. Det betyder, at du altid får udbetalt lønnen på ferietidspunktet, uanset at du har være ansat på fuld tid i optjeningsåret men ”kun” er på deltid i ferieåret.

Deltidsansatte
Lønnen under ferie skal stå i et rimeligt forhold til løn og arbejdstid på optjeningstidspunktet.

Er du deltidsansat, optjener du samme antal feriedage – 2,08 dage pr. måned – som fuldtidsansatte, men feriegodtgørelsen – hvad enten det er løn under ferie eller feriepenge – vil være tilsvarende mindre.

Hvis du som deltidsansat arbejder mindre end fem dage pr. uge, vil der i antallet af feriedage indgå et større antal arbejdsfri dage end for en fuldtidsansat.

Hvis du i optjeningsåret har haft merarbejde ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, får du feriegodtgørelse af merarbejdet med 12,5 procent. Merarbejdet indgår ikke i beregningen af den særlige ferietillæg.

Ferielukning
Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke pålægge dig at holde ferie, der ikke er optjent, idet du kun har pligt til at holde ferie i det antal dage, der er optjent (Du kan dog selv vælge at holde ferie, da du har retten uafhængigt af, om der er optjent ret til betalt ferie).

Arbejdsgiveren kan dog godt pålægge dig at holde ferie, når han har planlagt og varslet en samlet kollektiv ferielukning.

En arbejdsgiver har ret til at iværksætte „kollektiv ferielukning“. Udover at du ved lukning af virksomheden ikke har nogen indflydelse på feriens placering, kan den give problemer for dig, hvis du ikke har optjent et tilstrækkeligt antal feriedage med løn eller feriepenge, men alligevel tvinges til at holde ferie.

Er du arbejdsløshedsforsikret, vil du i nogle tilfælde være berettiget enten til feriedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, mens andre selv må klare det økonomiske tab.

Ved „julelukning“ er der en særlig bestemmelse i ferieloven, der bestemmer, at en arbejdsgiver, der varsler kollektiv julelukning er forpligtet til at sørge for, at du gemmer eventuelle feriedage ud over 15 dage (det vil sige restferie) til ferie på hverdage mellem jul og nytår.

Hvis arbejdsgiveren ikke udtrykkeligt har bedt dig om at reservere feriedage til ferielukningen, og du allerede har holdt 25 feriedage eller ikke har feriedage til gode, skal arbejdsgiveren betale dig løn for de pågældende dage.

I den kommunale ferieaftale kan arbejdsgiveren i en sådan situation pålægge dig, at du afspadserer overarbejde eller anvender flextid.

På det statslige område er der en bestemmelse om, at institutioner, der holder lukket i længere perioder end de normale fem ugers ferie (typisk uddannelsesinstitutioner) skal beslutte, hvilken del af perioden, der betragtes som ferie.

Såfremt der ikke træffes sådan en beslutning, anses ferien for at ligge fra og med mandag i den uge, hvor den 1. juli falder og 5 uger frem..

Sygdom i forbindelse med ferie
Er du syg ved feriens begyndelse (det vil sige ved arbejdstids begyndelse den første feriedag), har du ikke pligt til at begynde ferien. Du er berettiget til at få ferien udskudt, indtil du igen er rask. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en virksomhed har ferielukning.

Din ret til at holde ferie i tre uger i sammenhæng gælder fortsat, også selvom din erstatningsferie eventuelt først kan holdes uden for hovedferieperioden.

Bliver du syg under ferien, har du – hvis du er omfattet af ferieloven - ikke mulighed for at få erstatning for de tabte feriedage.

Derimod giver en række ferieaftaler mulighed for under særlige omstændigheder at få din ferie suspenderet, hvis du bliver syg under afvikling af ferie. Det gælder, hvis du er ansat inden for stat, regioner og kommuner.

Ferie kan ikke placeres på et tidspunkt, hvor du vil være forhindret i at holde ferie. Hvis du for eksempel er indkaldt til en operation, kan din ferie ikke placeres i den periode. Er ferien allerede placeret, kan du påberåbe dig, at der foreligger en feriehindring.

Ferie i forbindelse med fratræden
Allerede aftalt hovedferie
Bliver du opsagt af din arbejdsgiver med 3 måneders varsel (eller mindre) og I allerede har planlagt hovedferiens placering, bliver aftalen om ferie annulleret. Arbejdsgiveren kan i de tilfælde ikke kræve hovedferien afviklet, inden du fratræder.

Dette gælder kun, hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger dig. Vælger du selv at opsige ansættelsesforholdet, gælder tidligere indgåede aftaler om ferieafvikling/varsling af ferie.

Nyvarslet ferie – hovedferie og restferie
Er dit opsigelsesvarsel længere end 3 måneder, eller hvis opsigelsesvarslet forlænges med antallet af feriedage har arbejdsgiveren mulighed for at pålægge dig både hoved- og restferie.

Vælger du selv at sige din stilling op med en måneds varsel, kan en arbejdsgiver ikke kræve afvikling af hverken hoved- eller restferie. Hovedferie skal – som tidligere nævnt – varsles med tre måneder, mens restferie skal varsles med en måned.

Vær opmærksom på, at hvis du er omfattet af en offentlig ferieaftale, gælder der de samme regler for den 6. ferieuge som ved en uopsagt stilling.

Bliver du fritstillet, anses såvel hoved- som restferie automatisk for afholdt, hvis varsel og ferie kan rummes i fritstillingsperioden.

Når du fratræder, konverteres dit krav på tilgodehavende ferie med løn til et krav på feriegodtgørelse på 12,5 procent, der også træder i stedet for ferietillæg. Der beregnes ikke feriegodtgørelse af løn under ferie og af ferietillæg.

Eksempel
En DM’er fratræder ved udgangen af januar måned 2009 og har af den ferie, der blev optjent i 2007, holdt 3 ugers ferie (hovedferien) med løn i 2008, mens 2 ugers ferie (restferie) er planlagt afholdt i marts 2009. Ved fratræden er der krav på feriegodtgørelse for følgende perioder:

• Feriegodtgørelse for to uger fra optjeningsåret 2007 til afholdelse af restferie i ferieåret 2008/2009
• Feriegodtgørelse for hele optjeningsåret 2008 til afholdelse i ferieåret 2009/2010
• Feriegodtgørelse for januar måned 2009 til afholdelse i ferieåret 2010/2011

Orlov
Du kan ikke samtidig holde ferie med feriegodtgørelse og modtage orlovsydelse.

Holder du ferie i en orlovsperiode (orlov til uddannelse eller børnepasning), udsættes den resterende del af din orlovsperiode i en periode, der svarer til den holdte ferie.

Ferie skal i øvrigt varsles og holdes efter de gældende regler. Ferien attesteres af den a-kasse, der udbetaler orlovsydelsen. Jobcentret skal have meddelelse om, at ferie afholdes senest 14 dage før feriens start.

Feriedagpenge
Er du nyuddannet, arbejdsløs eller har du ikke optjent feriegodtgørelse til 25 dages ferie, kan du – hvis du er medlem af en a-kasse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - få udbetalt feriedagpenge.

Spørgsmål i forbindelse med feriedagpengeberegning skal stilles til Magistrenes A-kasse.

Honorarlønnede
Ferieloven gælder for lønmodtagere i ansættelsesforhold. Ofte vil der opstå tvivl om, hvorvidt en honorarlønnet er lønmodtager eller ej.

Er du honorarlønnet, vil du som regel være forpligtet til at levere et bestemt stykke arbejde til et forud aftalt tidspunkt og pris.

Ved honorarlønnet arbejde, der er led i et vedvarende ansættelsesforhold, vil du som hovedregel blive betragtet som lønmodtager – og dermed omfattet af ferieloven. Hvis der er tale om løsning af enkeltstående opgaver, vil der være en tilbøjelighed til at betragte det som „selvstændigt arbejde“, der ikke er omfattet af ferieloven.

Ferielovkontoret har i en konkret sag udtalt sig således:

Indledningsvis bemærkes, at det ikke i sig selv kan tillægges betydning, om et udbetalt arbejdsvederlag betegnes som „honorar“ eller som „løn“.

Afgørende for, om en beskæftiget anses for at være lønmodtager i Ferielovens forstand og dermed omfattet af ferieloven er, om den pågældende står i et over- og underordnelsesforhold til den, arbejdet udføres for.

Vurderingen af, om der foreligger et sådant tjenesteforhold, beror på et samlet skøn over beskæftigelsesvilkårene. Af momenter, der indgår i skønnet, kan nævnes, om hvervtageren har en vis pligt til at udføre arbejdet, om hvervgiver fører tilsyn og giver instrukser for arbejdets udførelse, og om arbejdet udføres i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.

Særlig vægt må her lægges på, om arbejdsgiver kan gribe ind i arbejdet ved at give anvisninger med hensyn til den nærmere udførelse, eller om den beskæftigede selv bestemmer og tilrettelægger arbejdet.

Det kan endvidere være af betydning, at den beskæftigede betragtes som lønmodtager i henhold til „øvrig arbejdsmarkeds og ansættelseslovgivning.“

For at undgå misforståelser anbefales det, at man ved indgåelse af en kontrakt om honorarlønnet arbejde aftaler, om feriegodtgørelse indgår i den aftalte, pris eller om der skal beregnes feriegodtgørelse af honoraret.

Udbetaling uden at holde ferie
Er du helt eller delvist afskåret fra at holde ferie på grund af sygdom, barsel, militærtjeneste, ophold i udlandet, overgang til selvstændigt arbejde eller lignende kan den optjente feriegodtgørelse udbetales, uden at du holder ferie.

Dette kan for hovedferiens vedkommende ske efter udløbet af hovedferieperioden, og for restferiens vedkommende efter udløb af ferieåret. Udbetaling sker enten fra arbejdsgiveren eller fra Feriekonto.

De er også muligt at aftale at holde den ikke-afholdte ferie i det følgende ferieår.

Det er også muligt at få udbetalt feriegodtgørelse for ferie, som ikke er afholdt, selvom der ikke foreligger lovlig feriehindring.

Feriegodtgørelsen kan udbetales i flere tilfælde, blandt andet på baggrund af følgende to scenarier:

Feriegodtgørelse for ferie ud over 20 dage (det vil sige den femte ferieuge) kan du få udbetalt, uden at holde ferie. Kravet skal rejses overfor den som administrerer feriepengene – arbejdsgiver eller FerieKonto.

Skifter du arbejdsgiver i et ferieår kan du kræve feriepengene udbetalt ved ferieårets udløb – uanset hvor mange dage der er tale om. Det kræver dog at du ikke har modtaget nogen form for overførselsindkomst som dagpenge, kontanthjælp eller lignende.

Det skal understreges, at du fortsat har ret til at holde 25 dages ferie, og at arbejdsgiver også fortsat har ret til at varsle 25 dages ferie. Men hvis der er enighed herom, kan feriegodtgørelsen for den femte ferieuge altså udbetales. Hvis det drejer sig om ferie fra et tidligere ansættelsesforhold, kan du få al ferien udbetalt fra FerieKonto.

Det er dog ikke muligt at få udbetalt feriegodtgørelse, hvis du i ferieåret har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ydelse til børnepasningsorlov eller kontanthjælp. I disse tilfælde sker der en modregning, således at man trækker antallet af dage på for eksempel dagpenge fra antallet af feriedage, og kun hvis der stadig er flere feriedage tilbage, kan du få udbetalt feriegodtgørelse. Har du haft flere ledighedsdage, end du har feriedage til gode, kan du derfor ikke få udbetalt feriegodtgørelse.

Forældelse
Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis du ikke rejser det over for arbejdsgiveren senest 30. september efter ferieårets udløb.

Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet, forældes det, medmindre du senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

 

DM MENER

Det er DM’s opfattelse, at udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferien bør være en undtagelse. Ferien er ment som en beskyttelsesforanstaltning for lønmodtagerne, og uden ferie er der øget risiko for nedslidning og stress. Oplever du, at arbejdsgiver søger at presse dig til ikke at afholde ferie – enten i et løbende ansættelsesforhold eller ved stillingsskift – bør man derfor kontakte DM’s sekretariat.

---

Se også
Ferieloven (Retsinfo)
Ferievejledning (Personalestyrelsen)
Aftale om ferie for personale ansat i kommuner (KTO)
Aftale om ferie for personale ansat i regioner (KTO)