- kommunikation og lederskab på diplomniveau
På kurset arbejder du med at udvikle dine forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til dine ledelsesmæssige udfordringer. Fokus er dig selv, uanset om du er leder, projektleder, eamleder, institutionsleder eller ønsker at arbejde fagligt med ledelse. På kurset skærpes din opmærksomhed omkring og forståelse for lederskabets forskellige kommunikative udfordringer. Du vil få mulighed for at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i din egen praksis.
Indhold og udbytte Der fokuseres på og arbejdes med:
- hvordan kommunikation såvel teoretisk som i praksis tilfører lederskabet identitet i ledelsesmæssige, organisatoriske relationer
- at forstå og anvende indholds- og metakommunikation
- at iagttage, reflektere og forstå, hvordan tilvalg og fravalg af iagttagelsesposition og -perspektiv tilfører egen ledelsesidentitet og organisatoriske relationer mening
- at udvikle kompetencer til at reflektere, analysere og arbejde med kommunikation i forhold til egen praksis og i forhold til områder for egen kommunikativ kompetenceudvikling.
Kurset sætter således fokus på:
- at identificere og udvikle egne kommunikative kompetencer
- hvordan valget af forskellige kommunikative perspektiver får betydning for forskellige ledelsesidentiteter
- hvordan valget af kommunikative strategier har betydning for samarbejdet internt og eksternt
- sammenhængen mellem kommunikation, ledelsesidentitet og ledelsesetik
- at kunne positionere sig forskelligt i det organisatoriske krydspres
- at tilegne sig teoretiske og praktiske kompetencer og viden til at træffe beslutninger og handle i forhold til en mangfoldighed af positioner og en stigende organisatorisk kompleksitet.
Målgruppe Kurset henvender sig til dig, der enten har en formel ledelsesfunktion eller ønsker at få det i fremtiden. Du kan være leder, projektleder,teamleder, institutionsleder eller have et ønske om at arbejde fagligt med ledelse.
Form og eksamen Undervisningsforløbet integrerer teori og praksis i en vekselvirkning mellem introduktioner og dialog. Praksis tager udgangspunkt i egne organisationer, og det forudsættes, at alle bidrager aktivt med at relatere det faglige stof til egen praksis. Der vil være forberedelse til hver kursusgang, både i form af teorilæsning og praktiske øvelser. Kurset kan følges som et enkeltstående kursus eller kan indgå som det første modul på Diplomuddannelsen i ledelse. Kurset/modulet afsluttes med eksamen og giver 5 ECTS-point. Kurset/modulet udbydes i samarbejde mellem DM Efteruddannelse og Center for Ledelse og Styring, Professionshøjskolen Metropol, den tidligere Danmarks Forvaltningshøjskole. Underviser Jette Molin - MPM, systemisk konsulent. Indehaver af eget konsulentfirma (fokus kommunikation og ledelse). Tidligere næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Tid og sted
Efterår 25/10, 28/10, 2/11, 9/11, 16/11 2010.
København. Eksamen den 22. november 2010
Alle dage kl. 9.30-15.30
Pris
Medlemmer: 13.700 kr., andre: 15.200 kr.
Inkl. bøger, eksamen og forplejning.
Tilmeldingsfrist
Efterår 20. september 2010
Modulet er tilrettelagt, så der er mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter gældende regler, p.t. svarende til kr. 725 pr. dag, hvis du er fuldtidsbeskæftiget.
Læs mere på www.svu.dk, hvor du også kan downloade ansøgningsskemaet.
Modul på Diplomuddannelsen i ledelse (5 ECTS-point)
Kursusnummer
Efterår 10203023