DM | Kurser | Beskrivelse
 

FAKTA OM KURSET

DM
Nimbusparken 16
2000 Frederiksberg C

Tilmeldingsfrist
29.september 2010

Kursusnummer
10203009

Kurser med eksamen

Tilmeldinger modtages efter fristen såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt evt. DM Efteruddannelse for nærmere oplysninger på 38156668

Projektledelse

4-dags projektlederkursus på diplomniveau

At kunne etablere projekter er ofte nødvendigt - bl.a. fordi problemløsninger i dag ofte kræver tværorganisatorisk samarbejde. Projektarbejdsformen stiller dog ofte projektlederen over for en række ledelses- og styringsmæssige udfordringer.

Indhold og udbytte Den klassiske projektledelsesteori er baseret på den rationelle tankegang og en mekanisk organisationsopfattelse. Andre perspektiver tager udgangspunkt i, at projekter gennemføres i ufuldkomne og uforudsigelige verdener. Disse teorier fokuserer på motivation, visioner og kreativitet. Formålet med kurset er at give dig en professionel forståelse af disse forskelligartede arbejdsformer og metoder i forbindelse med projektarbejdet.

Særligt vil der på kurset blive fokuseret på ledelsesog styringsmæssige opgaver i de to tilgange.

Kurset sætter fokus på:

  • forskellige teoriretninger inden for projektledelse og -styring
  • metoder til at planlægge, organisere og lede et projekt
  • analyse og håndtering af projektgruppens sammensætning og dynamik
  • analyse og håndtering af projektets omverden og interesser
  • problematiske aspekter inden for projektledelse og -styring
  • evaluering af projekter før, under og efter
  • videnledelse i projekter og håndtering af kreativ kapital.

Målgruppe Kurset henvender sig til alle, der arbejder med afgrænsede og tværsektionelle problemstillinger og som har brug for grundlæggende teoriforståelse.

Kurset retter sig særligt mod personer, som fra tid til anden indgår i projektlederfunktioner.

Form og eksamen Kurset kan følges som et enkeltstående kursus eller kan indgå som valgmodulet "Projektledelse" på Diplomuddannelsen i Ledelse. Kurset/modulet udbydes i samarbejde med Center for Diplom-ledelse og afsluttes med eksamen. Kurset giver 5 ECTS-point.

Undervisningsformen veksler mellem dialogbaserede forelæsninger, diskussioner, gruppearbejde samt øvelser. Der bliver inddraget cases fra forskellige virksomhedstyper. Der vil være en gennemgående teoretisk tyngde med forberedelse til hver undervisningsgang i form af pensumlæsning mm.

Underviser Jørgen Rybirk MPA, indehaver af eget konsulentfirma. Tidligere offentlig topchef i en årrække.

Tid og sted

Efterår
3/11, 10/11, 17/11, 1/12 2010

Der vil være individuelt projektarbejde den 2. december 2010

København
Alle dage kl. 9.30-16.00

Eksamen
Efterår uge 51

Pris
Medlemmer 11.300 kr., andre: 12.800 kr.
Inkl. bøger, eksamen og forplejning

Modulet er tilrettelagt, så der er mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) for 5 dage efter gældende regler, p.t. svarende til kr. 725 pr. dag, hvis du er fuldtidsbeskæftiget.

Når du tilmelder dig kurset, modtager du et skema til brug ved ansøgning om SVU.

Læs mere på www.svu.dk eller kontakt Ursula Poulsen på telefon 5667 0478.

Tilmeldingsfrist
Efterår 29. september 2010

5 ECTS-point

Kursusnummer
Efterår 10203009