Pædagogisk værdigrundlag
- vedkommende læring med konkrete læringsmål
For alle DM Efteruddannelses kurser gælder, at rammerne er skabt til at starte en individuel refleksions- og udviklingsproces. Processen faciliteres af en underviser, som med et livslangt fagligt fokus på netop det valgte emne kan skabe faglig udvikling og udveksling blandt deltagere med samme faginteresse.
I DM Efteruddannelse er grundstenen den vedkommende læring - den hvor aktiv deltagelse og relevans til egen hverdag er i fokus. Hos DM Efteruddannelse er det bærende element i både planlægning og afholdelse selve læringsmålene dvs. det, deltagerne kan forvente at lære som resultat af det enkelte kursus.
At netop læringsmålene er det bærende didaktiske element får betydning for både planlægning og afholdelse af kurserne - læs mere her...
For at understøtte værdigrundlaget er kvalitetssikring en integreret del af alle DM Efteruddannelses aktiviteter. Gennem 20 år har vi udviklet et tæt samarbejde med en bred vifte af højt kvalificerede og kompetente undervisere. På basis af evalueringer fra deltagerne følger vi op på de enkelte kurser og vurderer videre udvikling for kurset i samarbejde med underviseren.