DM Projektledernetværk
Som projektleder står du overfor mange udfordringer. Projektledelse er en særlig ledelsesform, da der er tale om ledelse af flere fagdiscipliner, og ledelse på tværs af linieledelsen. Der er stor variation i projekters størrelse – i omfang og i tid. Hvert projekt kræver en særlig håndtering samtidig med at der er mange elementer, som er almene.
Som medlem af DM Projektledernetværk kan du på nettet stille spørgsmål til de andre netværksmedlemmer om aktuelle opgaver, eller søge information om konkrete projektleder-værktøjer. Du kan desuden få inspiration og møde de andre netværksmedlemmer ved at deltage i de netværksarrangementer, vi holder for projektledere.
Du kan også selv starte din egen lokale fagcelle.
Læs mere her Netværket henvender sig til alle, som arbejder som projektledere, uafhængig af branche. Formålet med netværket er at skabe rammer for videndeling og dialog om de erfaringer, man som projektleder har, og de udfordringer, man står overfor. I netværket kan du fx debattere projektlederens ansvar og rolle overfor de øvrige projektdeltagere og i organisationen, få indblik i nye metoder og arbejdsredskaber, samt fortælle om ny relevant litteratur og nye websites.
Gå til netværk