Tirsdag 7. februar mellem 17-24 er der servicevindue på dm.dk. Login og adgang til Min side kan være ustabil. Vi beklager ulejligheden.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMJob og karriereJobsøgningJobsamtalenTesttyper

Testtyper

Der er tre hovedgrupper af test. Færdighedstest, intelligenstest og personlighedstest.

Færdighedstest er en test, som søger at måle specifikke, afgrænsede færdigheder inden for et givent område f.eks. tekstbehandling, oversættelse og lignende.

Intelligenstest eller kognitive test søger at måle særlige intellektuelle evner som talmæssig forståelse, begrebsforståelse og lignende. Intelligenstest er opbygget på baggrund af en normgruppe (f.eks. danske ledere og specialister), og der er et egentligt facit. Man kan således se, hvorledes den testede person 'ligger' i forhold til den givne norm.

Personlighedstest søger at give et bud på testpersonens adfærd - altså hvordan tror vi, hun agerer i jobbet? - og motiver - altså hvilke faktorer fremmer hendes motivation, og hvilke hæmmer den? Personlighedstest opererer ikke med et facit, og man kan således ikke svare 'rigtigt eller forkert', som det er tilfældet med kognitive test.

Der er mange forskellige holdninger til test - spektret går fra begejstring til afvisning - men du kan selv sikre dig ved at undersøge, om virksomheden overholder de retningslinier, som er beskrevet i pjecen Professionel Personvurdering i offentlige og private virksomheder.

Du kan hente pjecen hos Videnscenter for Professionel Personvurdering