Ansøgningstjek
DM Karriere tilbyder alle jobsøgende medlemmer feedback på ansøgning og CV.
Når DM Karrieres konsulenter tjekker din ansøgning og dit CV, kigger vi blandt andet på:
- Er du overbevisende i din argumentation for, hvorfor du er den rette til jobbet?
- Får du anskueliggjort, at du har de kvalifikationer og kompetencer der efterspørges i stillingsopslaget
- Er dit cv overskueligt?
- Er der en god sammenhæng mellem dit cv og din ansøgning?
- Vil din ansøgning kunne "sparke døre ind", når du sender den uopfordret?
Praktiske detaljer
- Du kan få feedback på din ansøgning alle hverdage.
- Send en mail til ansogningstjek@dm.dk vedhæftet ansøgning, CV og stillingsopslag.
- Ved indsendelse på hverdage vil du, som udgangspunkt, blive ringet op dagen efter. I særligt travle perioder kan der være ventetid på yderligere en dag.
- Ved indsendelse fredag og i weekenden, ringes du op mandag (eventuelt tirsdag).
- Der afsættes 10-15 min pr. person til telefonisk feedback.
Ansøgningerne behandles efter "først-til-mølle"-princippet. Er du i tvivl eller har spørgsmål til ovennævnte, kan du kontakte Bente Boier Olsson på telefon 38 15 66 00.