Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »

Hent program

Sted
DM
Nimbusparken 16
2000 Frederiksberg C

Tilmeldingsfrist
17.september 2012

Kursusnummer
12203023

Kurser med eksamen

Tilmeldinger modtages efter fristen såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt evt. DM Efteruddannelse for nærmere oplysninger på 38156668

Det personlige lederskab

Firedages diplomfag

Udvikl dine ledelsesidentiteter og din ledelseskommunikation.

At påtage sig lederskab medfører mange forskellige kommunikative udfordringer, og derfor er det vigtigt at identificere og udvikle egne kommunikative kompetencer. Det perspektiv, du vælger at kommunikere ud fra, får fx betydning for, hvordan du opfatter dig selv som leder, og hvordan andre opfatter dig. Og dit valg af kommunikative strategier har betydning for det interne og eksterne samarbejde. På dette diplomfag arbejder du med at udvikle dine forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til dine ledelsesmæssige udfordringer. Faget kan stå alene eller indgå i Diplomuddannelsen i ledelse.

Målgruppe Faget er for dig, der enten har en formel ledelsesfunktion eller ønsker at få det i fremtiden. Du kan være leder, projektleder, teamleder, institutionsleder eller have et ønske om at arbejde fagligt med ledelse.

Formål Formålet med faget er at udvikle dine forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til dine ledelsesmæssige udfordringer. Fokus er på dig selv, uanset om du er leder, projektleder, teamleder, institutionsleder eller ønsker at arbejde fagligt med ledelse.

Dit udbytte Gennem undervisningsforløbet skærpes din opmærksomhed omkring og forståelse for lederskabets forskellige kommunikative udfordringer. Du får mulighed for at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i din egen praksis.

Indhold Der fokuseres på og arbejdes med:

  • Hvordan kommunikation – både teoretisk og praktisk – tilfører lederskabet identitet i ledelsesmæssige, organisatoriske relationer
  • At forstå og anvende indholds- og metakommunikation
  • At iagttage, reflektere over og forstå, hvordan tilvalg og fravalg af iagttagelsesposition og iagttagelsesperspektiv tilfører dig din egen ledelsesidentitet, og hvordan de giver organisatoriske relationer mening
  • At udvikle dine kompetencer til at reflektere over og analysere og arbejde med kommunikation i forhold til egen praksis og i forhold til områder, hvor du kan udvikle dine egne kommunikative kompetencer.

Faget sætter således fokus på:

  • At identificere og udvikle dine kommunikative kompetencer
  • Hvordan valget af kommunikative strategier har betydning for samarbejdet internt og eksternt
  • Sammenhængen mellem kommunikation, ledelsesidentitet og ledelsesetik
  • Hvordan du kan positionere dig forskelligt i det organisatoriske krydspres
  • Hvordan du kan tilegne dig teoretiske og praktiske kompetencer samt viden til at træffe beslutninger og handle i forhold til de forskellige positioner og den stigende organisatoriske kompleksitet.

Form og eksamen Undervisningen indeholder både teori og praksis og veksler mellem oplæg og dialog. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne arbejdspladser, og det er vigtigt at bidrage aktivt med at relatere det faglige stof til eget arbejde. Der er forberedelse til hver undervisningsgang både i form af teori og opgaveskrivning. Du kan følge faget som et enkeltstående fag eller som det første og obligatoriske modul på Diplomuddannelsen i ledelse. Svarer til faget Lederskab og kommunikation på Center for Diplomledelse. Faget kan afsluttes med miniprojekt og giver fem ECTS-point. Faget udbydes i samarbejde med Center for Diplomledelse.

Underviser Flemming Peuliche, cand.mag., har undervist i ledelse og været censor på både akademi- og diplomniveau i en årrække. Har været leder i over 25 år i både offentligt og privat regi for små og store grupper af medarbejdere – senest som uddannelseschef i en stor international medicinalvirksomhed. Har mange års praktisk erfaring med uddannelse og udvikling af ledere, medarbejdere og organisationer.

Tid og sted Udbydes kun 1 gang årligt 22/10, 29/10, 5/11, 12/11 2012. Herudover vil der være individuelt projektarbejde 13. november 2012.

Opgaveaflevering i forbindelse med miniprojekt afleveres/sendes i 3 eksemplarer, så den er Center for Diplomledelse i hænde senest 20/11 2012 kl. 12.00.

København Alle dage kl. 9.30-16

Pris 13.100 kroner. Prisen er inklusive bøger, eksamen og forplejning.

Statens Voksenuddannelsesstøtte Modulet er tilrettelagt, så det er muligt at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter gældende regler, som p.t. svarer til. 630 kroner om dagen, hvis du er fuldtidsbeskæftiget.

Når du tilmelder dig kurset, modtager du et skema, som du skal bruge til ansøgning om SVU. Læs mere på www.svu.dk eller kontakt Ursula Poulsen på telefon 56 67 04 78.

Faget er et valgmodul til Diplomuddannelsen i ledelse.