Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »

Hent program

Sted
DM
Nimbusparken 16
2000 Frederiksberg C

Tilmeldingsfrist
02.oktober 2012

Kursusnummer
12202015

Tilmeldinger modtages efter fristen såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt evt. DM Efteruddannelse for nærmere oplysninger på 38156668

Journalistisk formidling af fagstof, København

Lær at holde dine læsere fast og giv dem en god oplevelse ved at arbejde aktivt med journalistisk fortælleteknik og sprog i faglige tekster.

Med enkle journalistiske og sproglige teknikker kan du forvandle tekniske eller akademiske tekster til flydende og letforståelig kommunikation. Uden at gå på kompromis med det faglige indhold kan du fastholde din læser og sikre, at han eller hun forstår selv komplekse forklaringer og tungt stof.

Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der laver informationsarbejde, og til dig der skal formidle din viden til en bredere offentlighed i fx artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve og på web.

Formål
Formålet med kurset er at ruste dig til at kommunikere fagstof på en spændende og forståelig måde i alle medier.

Dit udbytte
Kurset giver dig kendskab til de journalistiske metoder, som du kan bruge til at formidle fagligt stof på en lettilgængelig måde. Efter kurset har du en række konkrete arbejdsredskaber, som du kan bruge til at:

  • lette skriveprocessen
  • skabe bedre tekster
  • give feedback på egne og andres tekster

Indhold

På kurset arbejder du med at skrive til konkrete målgrupper og overveje dine valg i forbindelse med fortælleteknik, vinkling, research og sprog.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • det journalistiske sprog
  • sproglig kreativitet, billedsprog og pleonasmer
  • abstraktionsstigen
  • sprogrigtighed og aktivt sprog
  • vinkling og målgrupper
  • de journalistiske genrer
  • journalistisk fortælleteknik: sensation, identifikation, aktualitet, konflikt og væsentlighed

Form
I undervisningen veksler vi mellem oplæg, skriveøvelser, diskussion af egne og andres tekster samt individuel vejledning. Kurset tager afsæt i deltagernes egne produktioner og dagligdag. Du får stillet en pc til rådighed i kursuslokalet.

Underviser
Nils Sjøberg, journalist, cand.pæd. og journalistleder af Danske Fagmedier. Medforfatter til lærebøger i journalistik og genrer. Tidligere lektor ved Danmarks Journalisthøjskole og RUC samt dagbladsjournalist, redaktør og informationschef.

Tid og sted
København 30/10, 31/10 2012. Alle dage kl. 9-16

Pris (ekskl. moms) Medlemmer 8.400 kr. Andre 10.000