Hvem er ansvarlig for din kompetenceudvikling?
Det er du selv. Det kan godt være, at dit firma har en række holdninger om medarbejderne som det største aktiv og en række formulerede politikker vedr. udvikling af disse medarbejderes kompetence.
Men sker det alligevel ikke, så er det dig, som i den sidste ende betaler prisen. Derfor er det vigtigt, at du løbende forholder dig til din kompetenceudvikling og gør dig tanker om i hvilket omfang, det du laver, ligger i forlængelse af dine ønsker og karriereplaner.