Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »

Kurser med eksamen

DM Efteruddannelse udbyder en række længerevarende kurser, der gennemføres sideløbende med dit arbejde. Kurserne kan afsluttes med eksamen, og giver så ECTS-points.

På denne måde har du mulighed for at tage et diplomfag eller et masterfag sideløbende med dit arbejde. Du kan vælge at tage et enkelt fag, eller du kan sammensætte et flerårigt efteruddannelsesforløb, som passer lige ind i dine planer og behov.

Konceptet er baseret på undervisning ca. én gang om ugen, og på at du forbereder dig ca. 10 timer ugentligt + eksamensforberedelse. Engelsk litteratur kan indgå i pensum. Du kan afslutte dit kursus med en eksamen, og får så papir på dine nye kvalifikationer.

Undervisningen varetages af højt kvalificerede og kompetente undervisere. Undervisningen tager især udgangspunkt i en formidling af det teoretiske fundament for det givne fagområde. Vi lægger dog også vægt på at teorien skal blive til praksis, så du skal forvente at deltage aktivt i fx øvelser, træning og cases undervejs.

Vi tilrettelægger og gennemfører kurser med eksamen i samarbejde med Syddansk Universitet, Metropol og Center for Diplomledelse.

Husk du kan søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til diplomfag.

Her kan du læse mere om, hvilke Diplomfag og Masterfag DM Efteruddannelse udbyder.