Naturnørden Morten D.D. går solo på nye græsgange – gerne med lort

De fleste, som træder i en lort, reagerer med afsky og væmmelse.

Men ikke biolog og naturvejleder Morten D.D. Hansen. Da han for nogle år siden ved et uheld jokkede i en kokasse, reagerede han med stor begejstring.

I kolorten sad nemlig en skarnbasselignende bille, en humlerovbille, der er meget sjælden.

”Det var et lykketræf, at jeg trådte i den kokasse. Det vakte min interesse for insekter i lort og gav mig en fortælling med masser af wauw-potentiale, som jeg altid er på udkig efter,” fortæller Morten D.D. Hansen.

Fortællinger med wauw-potentiale er blevet et varemærke for den 51-årige biolog og naturvejleder, der siden 2001 har været ansat som museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus – med daglig base i Molslaboratoriet, museets feltstation i Mols.

Morten D.D. Hansen kender Molslaboratoriets 150 ha vilde og uberørte natur som sin egen bukselomme, og når han ikke har blikket dybt begravet i dyrelort, spejder han efter sjældne sommerfugle eller løfter blikket op mod de mange fugle, som lever i området.

Fugletræk giver klump i halsen

Intet i naturens enorme mangfoldighed er for stort eller for småt til at fange Morten D.D.’s evigt nysgerrige blik – og han deler gladelig ud af sine observationer.

Iført vandrestøvler og praktisk tøj har den 51-årige biolog i mere end to årtier guidet et utal af danskere gennem Molslaboratoriets unikke landskaber.

Det har han tænkt sig at gøre i mange år endnu, men nu som selvstændig naturformidler. Et ønske, han har haft i årevis.

”Jeg har længe drømt om en højere grad af selvbestemmelse over mit arbejde. Og derfor tager jeg nu springet som selvstændig. Så får jeg også tid til at udleve min indre naturnørd endnu mere end i dag,” siger han.

Som selvstændig kan Morten D.D. Hansen i højere grad planlægge sin arbejdstid, så den ikke kolliderer med en af hans helt store passioner: fuglekiggeri.

”For en time siden stod jeg med tårer i øjnene, fordi jeg så de første lærker flyve ind over min mark. Det taler til noget enormt dybt i mig at se lærkerne foretage denne rejse sydfra hvert år. Deres tilstedeværelse minder mig om, at der er noget større end os, som går videre i en uendelig cyklus, også når vi ikke er her længere”, siger han.

Naturformidling skal tale til følelserne

Det kan være angstprovokerende at kappe båndene til et fast job, men Morten D.D. Hansen går solo med ro i maven.

Som en del af sit faste job hos Naturhistorisk Museum Aarhus har Morten D.D. Hansen holdt et utal af foredrag og medvirket i bl.a. tv-programmer som ’Bidt af Naturen’, ’Brændt, bidt og stukket’ og ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.

Interesserer man sig blot en lille smule for natur, ved man godt, hvem Morten D.D. er – og det giver selvfølgelig en stor fordel, indrømmer den nyudklækkede freelancer.

”Jeg får rigtig meget foræret, fordi jeg er et kendt navn. Jeg har en stor følgerskare på de sociale medier og skal ikke til at bygge et kundegrundlag op fra bunden,” siger han.

Naturnørden slår fast, at han fortsætter som volontør på Molslaboratoriet sideløbende med sine foredragsarrangementer om natur, biodiversitet m.m.

Den natur, som Morten D.D. Hansen har dedikeret sit liv til at udforske og udbrede, har aldrig været større, end den er i dag, mener han.

Vi har fået et sprog og en viden om naturen

Biodiversitet er blevet et centralt emne i folketingsdebatterne, ligesom skovrejsning og naturparker er blevet politiske mærkesager, og hos den generelle befolkning har man fået et sprog og en viden om naturen, som ikke tidligere eksisterede.

”Jeg er overbevist om, at de sociale medier har fået stor betydning for naturens comeback i vores bevidsthed. De har gjort det muligt at dele naturen og vores oplevelser i den og holdninger til den i et omfang, som ikke tidligere har været muligt,” siger han.

På Morten D.D. Hansens egne sociale medie-profiler beskriver han sig selv som ”Übernerd/naturgangster/chefkratlusker”.

Passionen og de store følelser for naturen skinner tydeligt igennem opslagene, og det er ikke tilfældigt. Det følelsesmæssige aspekt er essentielt i hans naturformidling.

”Naturen taler meget stærkt til vores følelser, og det er dette følelsesmæssige aspekt, som jeg forsøger at formidle. Fakta kan du jo altid bare google dig til."

"Min mission er at give dig et indblik i naturen, som du ikke kan få fra Google. Hvordan er det at opleve naturen? Hvad gør naturen ved os på et følelsesmæssigt og menneskeligt plan? Hvilke nye erkendelser om verden og os selv kan naturen give os, hvis vi blot er åbne over for den – og lader den være i fred?” spørger han.

Tager ikke dødstrusler og politianmeldelser personligt

Det er dog ikke altid positive følelser, som Morten D.D. Hansens naturarbejde vækker i folk. Siden 2016 har Molslaboratoriet drevet et rewilding-projekt, hvor heste og kvæg græsser i Mols Bjerge.

Ideen bag projektet er at se, hvordan naturen udvikler sig, når man dropper maskiner og mennesker for alene at lade heste og kvæg gnave sig gennem naturen.

Som ansigtet udadtil på rewilding-projektet har Morten D.D. Hansen stået model til lidt af hvert gennem tiden. At slippe kontrollen med naturen og lade naturlige processer udspille sig så frit som muligt er nemlig en rød klud i ansigtet på mange, der ser rewilding som dyrplageri.

Dødstrusler, politianmeldelser om vanrøgt af dyr og et utal af hadefulde beskeder i indbakken er blevet hverdagskost for Morten D.D. Hansen, der dog tager kritikken med stor sindsro.

”Det har været et vilkår, og jeg har ikke taget det personligt. Det er forventeligt, når du bevæger dig ind på værdipolitiske områder, som vores omgang med naturen jo i høj grad er. Sådan noget får følelserne i spil."

"Faktisk var jeg overrasket, ja ligefrem en smule skuffet over, at der gik så lang tid, før balladen begyndte. De første tre-fire år hørte vi nærmest ikke en dyt om det,” siger han.

Rewilding forsøger at skrive mennesket ud af naturen som aktør. Og det provokerer mange, fordi vi er blevet flasket op med, at dyrene har et dejligt og sundt miljø som bondegårdsdyr, forklarer Morten D.D. Hansen.

”Når vi omgås naturen, prøver vi konstant at legitimere vores handlinger. Vi bilder os selv ind, at det er bedst for dyrene, at vi holder dem i stalde, eller at det er nødvendigt at regulere særlige dyrebestande gennem jagt."

"Men naturen har ikke brug for at blive reguleret, den har brug for, at vi lader den være i fred. Jeg er sikker på, at vi om 100 år vil kigge tilbage på vores moderne husdyrhold og sige: ’Hvordan pokker kunne I finde på det?!’” siger han.

Naturen kan og skal ikke gøres op i penge

Selvom Morten D.D. Hansen nu takker af som museumsinspektør, fortsætter han ufortrødent sin kamp med at indvie os i naturens forunderlige verden.

Og han er klar til at tage de slagsmål, der uundværligt vil komme, når man som han insisterer på, at sommerfuglene, lorteinsekterne, bierne og fuglene skal have lov til at leve og trives uden menneskelig indblanding.

”Jeg har arbejdet med det her i 30 år, og man kan være helt sikker på, at det, jeg siger, også er rigtigt. Min faglige troværdighed er jo det, jeg skal leve af fremadrettet, og jeg fortæller altså sandheden, også selvom det måske falder nogen for brystet,” siger han.

Morten D.D. Hansen korser sig, når han hører sine biologkollegaer kvantificere naturens betydning for os og laver opgørelser over, hvor meget biodiversitetskrisen koster samfundet.

”Nogle biologer er af den opfattelse, at vi er nødt til at tale finansministerens sprog, hvis vi skal tages alvorligt. Men det mener jeg ikke. Tværtimod skal vi lære finansministeren at tale vores sprog,” siger han og fortsætter:

”Vi skal ikke passe på sommerfuglene og bierne, fordi det giver mening i et eller andet økonomisk regnskab. Vi skal passe på dem og resten af naturen, fordi vi føler, at det er det rigtige at gøre. Fordi vi ser det som en pligt at efterlade den her fantastiske natur i så mangfoldig stand som overhovedet muligt,” siger han.