Virksomheders interesse for investeringer i natur og biodiversitet vokser

Kom til DM Bio Debat om den svære arealkabale 14. maj

Danske virksomheder kommer i stadigt større omfang til at investere i tiltag, der kan fremme deres grønne profil.

Det skyldes ikke mindst mange nye krav fra EU, som er under trinvis implementering. Særligt gælder det EU-direktivet CSRD, som med fokus på bæredygtighed bl.a. stiller krav til dokumentation af initiativer, der fremmer klima, cirkulær økonomi og biodiversitet.
Derudover er der flere andre direktiver og forordninger under implementering, som stiller krav til virksomhederne, fx i forhold til klima og biodiversitet.

Her kan nævnes EU’s afskovningsforordning, hvor virksomheder skal kunne dokumentere, at råvaren, man køber eller sælger, er afskovningsfri.

Det kan cand.agro. Kitt Bell Andersen sige meget mere om i kraft af sin stilling som chefkonsulent i Dansk Industri (DI), afdelingen ’Miljøpolitik og cirkulær økonomi’.

Her arbejder hun bl.a. med virksomhedernes interesser i forhold til arealanvendelse, natur og biodiversitet.

”Biodiversitet og plads til naturen er emner, der er vokset meget stærkt det sidste års tid eller lidt mere i DI. Fra at være drøftet særligt i landbruget er det nu også blevet et varmt emne hos fx produktionsvirksomheder,” fortæller Kitt Bell Andersen.

Efter ansættelse en del år i Miljøministeriet og efterfølgende i Landbrug & Fødevarer kom hun til DI.

Afhængig af sunde dyrkningssystemer

”Man kunne spørge, hvorfor det er vigtigt for virksomhederne og dermed DI at interessere sig for natur og biodiversitet. Svaret er mangesidigt, ud over de mange nye krav, som kommer fra EU.”

”En rigtig vigtig årsag er, at danske virksomheder har behov for en stabil forsyning af råvarer til deres produktion, så både lokalt og globalt set har vi en interesse i at bevare robuste økosystemer, hvor gode forhold for natur og biodiversitet er en forudsætning og afgørende i øvrigt i forhold til at afbøde konsekvenser af klimaforandringer."

"Hvis en dansk virksomhed fx får produceret varer i Indien, som er afhængige af rent vand, må virksomheden selvfølgelig være opsat på, at der findes tilgængeligt rent vand,” betoner hun og fortsætter:

”Industrien er også afhængig af sunde dyrkningssystemer, der kan understøtte fx en fortsat bomuldshøst til tekstilproduktion eller kakaohøst til chokoladeproduktion m.m."

"En anden årsag er, at for at kunne fortsætte med at være en relevant og konkurrencedygtig virksomhed, er hensyn til natur og biodiversitet altså også efterspurgt.”

Natur som en del af virksomhedsstrategien

Kitt Bell Andersen peger på, at de finansielle institutioner begynder at stille flere krav til virksomhedernes natur- og biodiversitetstiltag, når de investerer. 

Biodiversitet er bl.a. konkret nævnt i EU-lovgivning, der retter sig mod netop det finansielle marked – taksonomien for bæredygtige investeringer.

”Derved bliver det også klart, at hvis man som dansk virksomhed skal sikre sig investeringer, er det en god idé ud over at se på virksomhedens arbejde med klima og miljø også at se på påvirkning af natur og biodiversitet og forholde sig til, hvordan virksomheden kan mindske sit aftryk,” siger chefkonsulenten og fortsætter:

”Væsentligt i den sammenhæng er CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som er EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som er nævnt tidligere.”

Direktivet trådte i kraft den 5. januar 2023 og gælder allerede nu for børsnoterede, store virksomheder. Det implementeres trinvis for flere virksomheder frem til 2026.

Omfattende årlig rapportering

CSRD dækker over tre hovedområder: miljøforhold, sociale forhold samt governance (ESG).

Under hovedområdet ’miljøforhold’ er fem indsatspunkter: klimaforandringer, forurening, vand- og marine ressourcer, biodiversitet samt ressourcer, forbrug og cirkulær økonomi.

Direktivet kræver en omfattende årlig rapportering med data for virksomhedens bæredygtighedsindsats.

”Selv om små og mellemstore virksomheder ikke direkte rammes, så vil det være en meget stor fordel at orientere sig om de nye krav. For dem, som har rapporteringskravene, skal jo have deres data et sted fra. Det er bl.a. noget af det, som vi arbejder på i DI – at geare virksomhederne til at kunne rapportere, være på forkant og derved sikre dem en fordel i konkurrencen.”

DI netværker om natur og biodiversitet

Regeringens biodiversitetspartnerskab blev nedsat i 2023 – noget, som bl.a. DI og WWF Verdensnaturfonden i fællesskab havde opfordret til.

Partnerskabet består af en række organisationer, herunder DI, forskere m.fl., og vil i løbet af den nærmeste tid komme med en række anbefalinger både til virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner om, hvordan tiltag for biodiversitet kan fremmes.

”Det er et spændende arbejde, og noget af det, der forhåbentligt stilles skarpt på, er vigtigheden af at kigge ind i virksomhedens værdikæde – og gerne i partnerskab med andres,” siger Kitt Bell Andersen og fortsætter:

”DI har sat flere gode initiativer og netværk i søen. Bl.a. ’Biodiversitet – inspiration til dansk erhvervsliv’. Der er et nyt samarbejdsprojekt med WWF Verdensnaturfonden, støttet af Industriens Fond, der skal hjælpe danske virksomheder i gang med ambitiøse biodiversitetsindsatser som en del af deres forretning. Målet er at hjælpe virksomhederne i gang gennem inspiration og erfaringsudveksling på en særdeles kompleks dagsorden og styrke konkurrenceevnen.”

”Derudover har DI bl.a. en case-samling under opbygning på organisationens hjemmeside – en ’ESG-portal’ med inspiration og råd til at arbejde med ESG og bæredygtighed.”

”Derudover har DI senest etableret et virksomhedsnetværk om biodiversitet, som vi håber, kan bidrage til virksomhedernes arbejde med dagsordenen.

Hvordan kommer virksomhederne i gang?

Kitt Bell Andersen bruger begrebet ’umodent landskab’ om det stadie, hvor fx en virksomhedsejer er usikker på, hvordan man går i gang med nye initiativer – det kan være i sin værdikæde eller på sine arealer. 

”Hvad kan jeg gøre, og hvordan måler jeg på resultaterne, spørger vedkommende sandsynligvis. Det er en dagsorden, hvor virksomhederne er under pres, og der mangler standardiserede værktøjer. Det er virkelig en af de helt store barrierer, når vi taler om biodiversitet.”

 ”Det er ikke det samme som at regne på CO₂ – og vi har heller ikke en CO₂-ækvivalent, det hele kan omregnes til,” pointerer hun.
”En udfordring kan fx også være, at virksomhederne ikke ved, hvor ambitiøse eller præcise kravene fra de finansielle institutioner bliver, når de vil sikre sig bæredygtige investeringer.”

”Hvordan skal en investor kunne vurdere, om den pågældende virksomhed har gjort nok for biodiversiteten? De finansielle institutioner er ved at finde deres egne ben. Det er også stadig usikkert, hvordan CSRD kommer til at fungere i praksis, men vi arbejder konkret fra DI’s side på at få virksomhederne godt i gang med opgaverne.”

Eksperter bidrager til forståelse af biodiversitet

DI ser alligevel mange danske virksomheder, som har gang i interessante ting såsom at opkøbe landbrugsarealer i samarbejde med naturfonde og andre organisationer for at skabe nye naturområder, hvor biodiversitet er førsteprioritet.

”Og endnu flere har taget fat på egne arealer med råd fra eksperter – det er et godt sted at starte, og det bidrager til en bredere forståelse af biodiversitet for kunder, medarbejdere mv.”

”Virksomheder kan også fokusere på deres indkøb. At vælge svane- eller FSC-mærkede produkter giver en indirekte beskyttelse af natur og miljø.”

Da hovedparten af virksomhedernes aftryk på natur og biodiversitet meget typisk ligger i værdikæden, vil en kortlægning af både virksomhedens aftryk på natur og biodiversitet, men også risici, fx forsyningsrisici for virksomheden, være helt afgørende at få styr på.

Den grønne trepart

Regeringen har nedsat ’Den grønne trepart’, som skal komme med anbefalinger og løsninger til en grøn omstilling af dansk landbrug.

Treparten består ud over regeringen af

• Landbrug & Fødevarer,
• Danmarks Naturfredningsforening,
• Fødevareforbundet NNF,
• Dansk Metal,
• Kommunernes Landsforening,
• Concito samt
• DI.

”Jeg ser med spænding frem til, hvad den grønne trepart kommer frem til. Ud over CO₂-afgift på landbruget skal treparten også kigge på natur og biodiversitet, drikkevand og skov.”

Uddybende er den grønne treparts målsætninger bl.a. at se på, hvilke virkemidler og incitamenter der kan bidrage til mere og bedre natur og biodiversitet på det danske landareal.

Men også at se på, hvordan man får skabt arealer, hvor landbrug, natur, biodiversitet, vedvarende energi og friluftsliv kan sameksistere.

”Også den grønne trepart må stille sig selv spørgsmålet: Hvordan bliver der plads til det hele? Der er et behov for samtænkning af de mange beskyttelsesinteresser i Danmark.”

”Hvis alle vores ønsker til arealanvendelse skal opfyldes, kræver det måske 140 pct. af Danmarks areal, beregnede Teknologirådet allerede i 2017. Det kræver jo, at man bl.a. vil tænke multifunktionelt, for kabalen går ikke op, og vi må udvikle nogle nye visioner for Danmarks arealanvendelse.”

”DI repræsenterer et bredt spektrum af virksomheder, som bl.a. har behov for en effektiv arealudnyttelse, men på den anden side skal der også bruges færre ressourcer og skabes mere effektive værdikæder,” siger Kitt Bell Andersen.

Arealkabalens udfordringer

”Hvad er så de største udfordringer med den store arealkabale? Desværre oplever jeg en manglende sammenhæng på området.”

”Rigtig mange regelsæt retter sig mod enkelte interesser eller elementer i arealplanlægningen, og jeg efterlyser en samtænkning, hvor flere interessenter og forhold som fx produktion, natur og energi inddrages,” betoner hun og fortsætter:

”På den anden side skal der helt klart være arealer, hvor vi ikke tænker andre hensyn ind end natur.

Udfordringen er bl.a., at vi ikke har en vision eller strategi for arealanvendelsen i Danmark. Måske har behovet ikke været til stede før, men nu er der brug for den!

Både erhvervsliv og landbrug vil have gavn af at kende nogle tydelige rammer, så mon ikke en arealstrategi vil være et gode for alle parter?”

”En strategi kan udmønte sig i faste streger på et landkort, men det kan også resultere i en række principper eller forudsætninger for arealanvendelsen. Der skal træffes vigtige valg af politikerne.”

Ifølge Kitt Bell Andersen er det af stor betydning for de danske virksomheder, at de kender de præcise rammer for deres virke.

”For virksomhederne handler det bl.a. om stabilitet i forhold til fremtidig udvikling m.m. og at kunne fortsætte med at være attraktive i markedet. Helt overordnet vil vi fra DI’s side også gerne se et Danmark, hvor der tages ansvar for natur og bevarelse af kulturhistorien.”